474 / 499
466
en Skildring af mit Ophold i Gamtofte meddeler
jeg her enkelte Vers:
Stille i Havens de bugtede Gange,
vandrer Du blandt Blomsternes brogede Krans,
skuer de Roser, saa fulde, saa mange,
der som sædvanlig fortrylle Din Sans,
ser paa det ægte Kastanietræ,
møder paa Højen den landlige Hygge,
søger i Lysthuset Hvile og Læ,
til Du en Høstak vil bygge.
Nede i Haven sig Dammen udstrækker,
Ællingerne samles i stort Kompagni;
Kirken deroppe Erindringen vækker
om den Lykkens Tid, som forlængst er forbi.
Storkenes Rede om Glæde Dig spaar.
Hanen saa vældig Madammerne tugter;
tørstig til Stikkelsbærbusken Du gaar,
nyder de kølige Frugter.
Udenfor Hjemmet imellem Du drager,
vandrende til Engen, hvor Stien sig snor;
hans Højærværdighed mildt Dig ledsager,
Begge glædes I ved Fortroligheds Ord;
atter — tilbage dog søger Du snart,
Du med Provstinden en Samtale fører,
finder at Alting er hjemligt og rart,
meget Du taler og hører. —