480 / 499
47«
gyndte med om Foraaret at kikke ind mellem
Grenene til os, og da saa Hækken sprang hélt
ud og de ikke mere kunde se ind, bøjede vi
Grenene tilside og klippede tilsidst saa stort et
Hul i Hækken, at de lige akkurat kunde smutte
derigjennem og , ved at staa op paa Planke
værket, springe ind til os. Det var det skjøn-
neste Syn at se først de smukke Børnehoveder
titte frem af den grønne Hæk og saa snart faa
hele den lille Person ind. Navnlig, naar F r e
de r i k opholdt sig i Haven, kom de styrtende
hen til ham og vilde helst være hos ham; han
var meget indtagen i dem Begge, og al deres
Leg og Passiar morede ham hjærtelig. Bo d i l
og E r i k , som vare lidt ældre end Han s , bleve
snart nøje Venner med ham, og disse tre Børn
og deres indbyrdes Liv udfyldte for os Begge
en hél Del af vor Tilværelse. Vore Havedøre
stode aabne, og Børnene løb frit ud og ind.
Det var et yndigt Syn, naar jeg kom hjem og
stundum fandt disse Tre staaende omkring F r e
d e r i k s Seng, passiarende fortrolig og livlig med
ham; de vidste med Børns sikre Instinkt, at han
holdt af dem og havde Sans for alle deres smaa
Glæder og Sorger.
Igjennem Hans Mø l l e r kom vi efterhaanden
i nær Berøring med hans elskværdige Forældre