484 / 499
476
som jeg ikke længe havde sét ham. Han skrev
da et Brev til min Broder, hvori han blandt
Andet dikterede: „Alt, hvad jeg ejer, mine Bil
leder, mine Bøger, Alt, hvad der har udgjort
vort lille Hjem, testamenterer jeg nu til Din
Dreng.“ — Jeg gjorde Indvendinger og vilde ikke
nedskrive det — Fr e d e r i k havde da selv Sø
skendebørn , hvorfor skulde min Broders Søn
arve A lt, hvad han havde holdt af og samlet
paa? — Men han svarede mig da:
„Jeg har
overvejet det, El i sa, og jeg vidste forresten
godt, at Du vilde sætte Dig derimod; men naar
jeg nu bønfalder Dig om, at Du vil testamentere
den Dreng Alt, saa véd jeg dog, Du gjør det;
Du har jo Livet igjennem opfyldt enhver alvorlig
Bøn af mig. S o f u s har været mig en kjærlig
Broder, og hans Søn vil engang holde af alle
disse Ting, som har udgjort vort Hjem; det skal
Alt forblive samlet.“ — Og saaledes blev det da.
— Drengen fik min Faders Navn, N i e l s Mu n k
Pl um. F r e d e r i k saå paa ham med de største
Forventninger, han elskede ham og blev aldrig
træt af at høre om ham. Da jeg engang sagde:
„Det er forresten kjedeligt, at Din lille Yndling
slet ikke er smuk“ , blev han ganske vred paa
mig og svarede: „Smuk! Jo vist er han smuk,
— han er netop som han skal være — jeg