485 / 499
ønsker ham ikke en Smule anderledes — han
bliver udmærket, skal Du se, og Du vil faa stor
Glæde af ham.“ Naar Drengen kom ud til os,
da sad han oppe paa F r e d e r i k s Bryst, for at
han ret kunde se ham. F r e d e r i k s ø je havde da
begyndt at miste sin Synsevne; men i enkelte
Momenter kunde han endnu se lidt, og han op
fattede da ganske rigtig Barnets livfulde Ansigt.
Da Drengen var halvandet Aar, begyndte han at
tale, og det var F r e d e r i k s Fryd at høre de
smaa Sætninger, han satte sammen. Otte Dage
før F r e d e r i k s Død forlangte Ni e l s Munk
paa en saa indtrængende og bestemt Maade at
komme ud og se „Onkel B ø g h , “ at hans Fader
og Moder maatte give efter derfor. Han gik da
med dem den lange Vej fra Gothersgade til
Akasiavej og lod sig ikke drage bort af Noget-
somhelst af hvad der ellers morede ham — han
vilde kun ud til „Onkel B ø g h . “ Han opholdt
sig da ogsaa hele Tiden inde ved F r e d e r i k s
Seng — vi lode ham netop gaa alene derinde, og
han faldt da selv paa at lege „Tit—tit“ med
F r e d e r i k , idet han løb rundt om Sengen og
stod paa Taaspidsen for at se op til ham, lige
som Barnet fortalte F r e d e r i k flere Smaating,
som i hbj Grad morede ham at høre. Da han
var borte, laa F r e d e r i k længe og tænkte paa