486 / 499
47«
ham og dikterede mig et lille Vers til ham , —
det sidste han skrev.
Det lyder underligt, og dog er det Sandhed,
at, skjønt Barnet ikke havde fyldt to Aar, gjorde
det et stærkt Indtryk paa ham, da vi maatte for
tælle ham, at „Onkel B ø g h “ var ikke mere paa
Jorden, og han rystede af Bevægelse, da han
Maaneder efter saå det Værelse, hvori han havde
set F r e d e r i k . Faa Mennesker have som han
hyldet Sympatiens Magt — han droges med
Kjærlighedens fulde Sympati mod lille N i e l s
M u n k , og Barnet viste sig i Besiddelse af samme
stærke Følelse for ham. —
F r e d e r i k s Broder O t t o fik en Søn i de
samme D age, i hvilke N i e l s Mu n k blev født.
Drengen fik F r e d e r i k s Navn, og jeg holdt ham
over Daaben; ogsaa for ham følte han stor In
teresse og talte ofte om h am ; men han saå ham
desværre aldrig.
Biskop L a u b fra Viborg var en Ungdom s
ven af F r e d e r i k s Fader.
Han tog sin Af
sked
78
og flyttede til Kjøbenhavn, hvor han da
opsøgte os.
Han var mig en god Ven fra
Biskop B r a m m e r s H u s, hvor jeg saa ofte
havde været samlet med ham , og han blev i
F r e d e r i k s sidste Aar en af hans kjæreste Om
gangsvenner. Hans ædle Natur, hans skarpe og