487 / 499
479
fine Opfattelse af Kunst og Literatur, hans sjældne
Mildhed og Sjælfuldhed — Alt i Forening bidrog
til at gjøre hans Besøg dyrebare og uforglem
melige for os. Hvor sad han kjærlig ved F r e
d e r i k s Seng, hvor var der Trøst i hans Ord og
Stemme, og hvor var der Fred i hans Berøring,
naar han ofte, før han gik, ligesom velsignende
lagde sin Haand paa F r e d e r i k s Hoved!
Ogsaa i høj Grad opmuntrende var hans
Nærværelse, fordi han med Liv og Humor kunde
deltage i enhver spøgefuld Samtale og endog
selv slaa denne an. F r e d e r i k skrev i Foraaret
81
en lille Historie:
„E n A fslø ring
“, som blev
trykt i „Poesi og Prosa“, udgivet af A. We s t r u p ;
han sendte L a u b denne, og første Gang han
derefter kom til o s, sagde han: „Jeg kommer
for at sige Dem min Mening om Deres Fortæl
ling; men, kjære Bøgh, det er noget rigtig Snavs,
De dér har skrevet“ — hvorpaa F r e d e r i k
hurtig svarede: „Saa vil jeg sige Deres Høj
ærværdighed, at det er en ægte Løgn, De dér
siger.“ L a u b lo da ret paa sin hjærtelige Maade,
og idet han satte sig ned ved F r e d e r i k s Seng,
sagde han: „Ja, lad os saa tale alvorlig om Hi
storien.“
Det viste sig da, at han netop paa en
særegen Maade havde følt sig tiltalt af den. Han
ytrede blandt Andet: „I dens Simpelhed ligger