491 / 499
4 « 3
han hørte og forstod hvert Ord, P a u l sagde
til ham.
Den sidste Sommer, F r e d e r i k levede, gjen-
saå han sin Moder, hende, som gjennem hele Livet
havde været Gjenstand først for Drengens Svær
meri og senere for Ynglingens Beundring og
Mandens dybe Kjærlighed.
Hans Fader var
Aaret forud i Maj
1880
pludselig bortkaldt.
Nu, da jeg nærmer mig de sidste Blade af
min Beretning om min Mand, maa jeg sig e, at
det ikke har været min Hensigt at skrive en
Sygehistorie. Hvad denne angaar, da gjennem-
gik F r e d e r i k alle de sørgelige Stadier, som en
Rygmarvslidelse med Betændelse medfører, og
hans Smerter vare ofte overvældende. Der blev
gjort Alt, hvad Læger kunne gjøre eller udfinde
som Lindring; men det var i Virkeligheden saa
godt som Intet; thi at tage nogetsomhelst Be
døvelsesmiddel, som de ofte raadede til, nægtede
han paa det Bestemteste. Han vilde heller lide
Alt end miste sin klare Tanke, — han følte selv,
at begyndte han først med Kloral, Morfin eller
andre Sovem idler, da vilde snart hans Aands-
ævner lide derunder.
Derimod blev han de
sidste halvandet Aar daglig magnetiseret af en
Magnetisør, Kapitajn H. C. H a n s e n ; det bragte
lidt Liv tilbage i hans Lemmer, navnlig Armene,
31
*