496 / 499
488
Dødskamp — hans Aasyn bar kun Spor af den
dybeste Fred.
Paa den gamle Frederiksberg Kirkegaard er
hans Grav; Vedbend, Hvidtjørn og den vilde
Vin, vore Yndlingsplanter, voxe nu frodig om
kring det hvide Kors og Stenen, som bærer
hans Navn.
Saaledes havde han ønsket det.
Nu Gudskelov, nu endte brat
Martyriets de tunge Dage
og denne mørke Sygenat,
han gjennemleved uden Klage.
Nu er han stærk, nu er han fri,
nu kan til gyldne Harpestrænge
han juble ud den Melodi,
som han har nynnet paa saa længe.