492 / 499
484
men havde dog særlig den Virkning paa ham,
at hans Lidelser formindskedes, og han kunde
da ofte finde Hvile om Natten ved en naturlig og
rolig S ø v n ; men eftersom Lamheden var saa
fremskreden og Rygnerverne livløse, da han be-
gyndte herpaa, kunde Magnetiseringen ikke faa
nogen gjennemgribende Betydning for hans Be
findende; dog følte han en stor Taknemlighed
ved den Lindring, Kapt. H a n s e n kunde for
skaffe ham , ligesom han holdt af ham og ad
spredtes ved hans Samtale og Nærværelse.
Endnu henimod den sidste Jul skrev F r e d e
ri k Breve rundt til alle Venner. En af hans stadige
Korrespondenter i disse A a r, min næstyngste
Søster, C h a r l o t t e , som opholdt sig i Jylland,
vilde han saa gjærne have over til os i Julen;
han skrev indtrængende til hende derom; men
hun kunde ikke. Julen gik stille og godt, F r e
d e r i k glædede sig over smaa Besøg af Slægt og
Venner, over Modtagelsen af mange Breve og
Gaver.
Han holdt af at modtage Gaver, men
glædede sig dog endnu mere ved at kunne
give bort.
Skjønt hans Bogsam ling var ham
saa dyrebar, bortgav han dog i disse Aar flere
ham selv værdifulde Vcgrker. Ogsaa en Del af
F r e d e r i k s skjønneste Tegninger og Billeder
blev foræret bort, og han glædede sig inderlig,