477 / 499
4 6 9
for F r e d e r i k . Der stod i et Brev til Ch r i s t i
ane: „Thi at knurre mod det evige Forsyns
Veje er Ryggesløshed.
„„Virk Alt, hvad Du
kan i Øjeblikket efter Din Overbevisning, og
hvor Du ikke længer kan, dér find Dig rolig i
Din Skæbne, og fortvivl ej.“ “ I denne Tanke
ligger det sande Heltemod.
Over en saadan
kjæk og from Sjæl, der tænker saaledes, faar
Satan med al sin Indflydelse, List og Virksomhed
ingen Magt; thi hans Rige er kun af denne
Verden.“ Da jeg havde læst disse Linjer, stand
sede jeg, greben, som jeg var, deraf, og sagde:
„Hvor dette passer paa Dig; saaledes er det Du
tænker,“ og F r e d e r i k svarede:
„Ja, kjære
Barn, det er saa simpelt og naturligt, saaledes
m aa og b ø r man tænke; men Du er længe om
at lære det.“ —
Vi fik paa Akasiavej smaa kjære Venner i
tre Børn, som fra forskjellige Sider kom løbende
ind til os og i flere Aar gik ud og ind hos os,
ganske som i deres Hjem. Den kjæreste og
den, vi beholdt længst, var Ha n s Mø l l e r .
Overretsprokurator M ø l l e r s boede ved Siden af
os, og deres yngste Søn var mellem to og tre
Aar, da vi flyttede ind som deres Naboer. Denne
lille prægtige Fyr, Ha n s , med sit friske, rød-
mussede, gemytlige Ansigt stod ofte det første