478 / 499
470
Aar ved vor Havelaage og kikkede ind til os. —
Snart kom han indenfor Laagen og blev nu vor
daglige Gjæst. F r e d e r i k morede sig med ham
og lærte ham snart mangehaande Ting, især
Vers, og det var meget fornøjeligt at spore det
begyndende, selvstændige Tankeliv hos den vel
begavede Dreng. F r e d e r i k havde da mange
Narrestreger med ham og forsøgte stundum at
bilde ham Noget ind; naar dette da gik op for
Ha n s , kunde han med største Alvor foreholde
ham: „Du maa ikke sige Usandhed, Hr. Bøgh !“
Da Ha n s saaledes en Dag, stolt over sin Viden,
kom og fremsagde Digtet:
„ K ort A d eler
“ , som
hans ældre Broder K n u d havde lært ham, af
brød F r e d e r i k ham med de Ord: „ Kn u d har
glemt noget af det Vigtigste; der staar nemlig:
„Klatkager fik han hver en Dag
og ikke sjældent Karbonade!“
Saa grundede Ha n s paa dette, indtil han udbrød:
„Jeg tror, Du siger en Usandhed; for der har
bestemt aldrig staaet i Visen, at K o r t A d e l e r
fik Klatkager hver Dag.“
Men allermest for
nøjede det F r e d e r i k at angribe mig og saa
høre Ha n s ’ s varme, barnlige Forsvar. Der blev
digtet Vers om mig, som Han s med hurtigt
Nemme strax lærte; men saa ærgrede han sig