114 / 260
95
Hr. Redaktøren, naar han vender tilbage, til Hjælp for
hans ædle Blad. Hvad synes De herom?»
«Udmærket godt,» sagde Goldschmidt. «Jeg gaaer til
Viinhandleren og lader ham bringe os to Flasker Cham
pagne. »
«De prutter ikke med ham, vel?» sagde P. L. Møller
— «to Flasker af hans allerbedste Champagne. Behag at
bringe os Papir, Hr. Vært; vi ere parate til at blive vittige.»
Goldschmidt gik,
og de fire Venner laante Blyant,
Pen og Blæk og sattesig til at digte efter bedste Formue.
Lidt senere, da Goldschmidt kom tilbage, fulgt af V in
handlerens Bud med de to Flasker Champagne, leverede
enhver af Vennerne ham sin Seddel, beskrevet med Vers.
Min indeholdt følgende Bidrag:
F ø r s t e V e rs.
Partisk er Skjæbnen her i Livet,
Det hver Mand daglig seer.
En Gaas har den min Broder givet,
M ig kun en Gaasefjer.
A n d e t V e rs .
Vor store D .*) vil vist det Skudsmaal faae,
Naar for Vorherre han til Doms skal møde:
Han ingen Verdens Ting forstod sig paa,
Han leved’ blot, han vrøvled’ — og han døde.
T r e d ie V e rs.
Damen: Min Mands Talent er grumme stort,
De har ham til Professor gjort!
Herren: Professor? — Ja ! — Hvori?
I femte Klasse Nummer ni!
*) D., en bekjendt Kritiker.