115 / 260
96
Han synger godt,
Det har man sagt;
Je g mener blot,
Han mangler Takt.
F e m te V e rs .
Goldschmidt som Samson ud i Kampen drog
O g paa Filistrene han vældig slog.
En heel Snees Stykker har han vistnok dræbt,
O g det, som Samson, med en Asenskjæft.
Helt ligner han dog ei den anden Jøde. —
Dem, Samson slog, blev ved at være døde;
Men alle dem, Meier Goldschmidt slog ihjel,
Befinde sig til Dato saare vel.
Goldschmidt syntes at more sig over disse Vers. Han
lo hjerteligt og gjorde en Hilsen over mod Forfatteren.
Da han havde læst det sidste Vers, blev hans Ansigt al
vorligt; han betænkte sig lidt, tog derpaa en Pen og
sagde:
«Jeg maa ogsaa skrive mit Vers.»
Han skrev en Linie under Digtet, rev derpaa Papiret
midt over og kastede Stykkerne henad Bordet. Det, han
skrev, var følgende:
«Parturiunt montes, nascetur ridiculus mus.»
«Jeg forstaaer ikke Latin,» sagde Poul Chiewitz;
«maa jeg bede om at faae Hr. Goldschmidts Vers paa
Dansk.»
«Bjerget skulde føde, og det fødte en latterlig Muus,»
sagde Goldschmidt med en lidt skjælvende Stemme.
Værtindens Tjenestepige kom ind med Glas, Cham
pagnen blev drukket, Gjæsterne toge Afsked og gik.
F j e r d e Vers.
Til C. P.