135 / 260
Næste Morgen, da jeg kom ind i Blichers Værelse,
fandt jeg ham sovende i Klæderne med den ene Støvle halvt
aftrukket.
«Præstens Toddy var stærk og jeg svag,» forklarede
han. «Jeg er bange for, De ikke antage mig for nogen
Kammerherre. — Nu skal vi over ad Galten til; der boer
Taterkvinden Kesten River. Jeg trænger til at faae mig en
Passiar med hende.»
Saa vandrede vi ad Galten til.
Idag var Blicher den
Gamle, fornøiet med Alt, saae sig glad paa Alt og havde
tusinde morsomme Historier, hvoraf han begyndte den ene,
for at fortælle videre paa en anden og ende en tredie sam
tidig med, at han improviserede nogle smukke Vers, som
jeg desværre ikke strax skrev ned og siden glemte. Blicher
havde sin Bøsse paa Nakken og Jagttaske over Skulderen;
men der blev ingen Jagt af dengang.
Henved Middag naaede vi Kirstens Huus, udenfor
Galten. En lille Tue, som næppe ragede tre Alen i Veiret,
halvt Straa og. Lyng, halvt Græstørv, det var det Hele.
En Kaalhave, omgjærdet af et sammensunket Dige, laa ved
Stedet. Den blaa Røg steg op af et Hul i Taget, en
spraglet Hane stod bundet ved det ene Been og hilsede vort
Komme med et gjennemtrængende Gal. Der var intet Vindu
i dette Huus; men i den lille Karm, hvor Ruderne skulde
sidde, laa et sammenrullet Stykke Dynevaar til at stoppe
ind i Aabningen, naar Regnen og Stormen kom.
Lejligheden indenfor bestod kun af et Rum, hvori en
rødmalet Skotrok, et lille Bord, fastrammet i Leergulvet og
et Ildsted, næsten optog al Plads. Paa den ene Væg hang
to udspilede Katteskind; midt paa den anden Væg var der fast-
klinet et Billede af en Helgens Martyrdød paa Baalet, hvor
1 1 6