196 / 260
mindre den urene Kvinde.
Ja, hvor underligt det end
lyder, han har aldrig, sig bevidst, talt med denne Type.
Karakteristisk for ham er saaledes. ogsaa, at han aldrig har
gjæstet en Sangbeværtning eller deslige Steder, og i det
Aar 1896 spurgte han: «Hvorledes er der egentlig indeni
saadan en Varieté? Sidder man som i et Theater?»
At han dog har havt et skarpt Blik for den leflende Kvindes
Egenskaber, beviser for Exempel Generalinden 1 «En Bal
nat», en Figur, der er skabt efter levende Model.
Den «jodlende» Side af Tilværelsen har- ikke havt
nogen Tillokkelse eller Inspirationsværdi for ham.
Hvor han derimod troede at finde sit Billede virkelig
gjort, kastede han sin hele Lidenskabsfylde, hele sin Ære
frygt og Tilbedelse i Vægtskaalen. Saa fremstod Figurer
som «Wanda» i «Artist», i «Naar Hjertet vaagner», Else 1
«Fangen paa Kalø», «Gazela», Theone i «Zilo», Clara
Walmoden i «En Balnat» o. s. v.
Ligesaa hurtigt som Billedet fremstod virkeliggjort for
Etlar, kunde det imidlertid atter udvidskes af den Udvalgte
selv ved en uskjøn Bevægelse, en høi Latter, et slet valgt
Udtryk, men fremfor Alt ved en uædel Hjerteytring. Der
blev da atter pludselig tomt og stille i den nylig saa straa-
lende Festsal.
Det legemlige Forbillede var saaledes underordnet det
aandelige.Han fandt sin
Styrke i en usvækket Tro paa
Drømmen.
Han vidste, at den var til, selv om det ikke
skulde falde i hans Lod at lære den at kjende 1 Livet.^
Herer maaske Hjertepunktet
i Etlars Produktion,
hans faste Tro paa, at det Store og Gode er til, paa de
Forbilleder, han skabte: de ere til. Det er hans bæren e
Livsanskuelse, der levendegjør og overalt har Berørings-
>75