198 / 260
gjerne ved en Jyllandsreise, hvor han spadserede «heelt ud i
Heden» for at lære Taterne at kjende, naturligviis pæn og
sirlig med Cigar og Spadserestok.
«Deres Tatere maa være døde eller udvandrede,» paa
stod han. «Jeg fandt Ingen, blot en Eneste; men jeg troer
ikke, han var ganske ægte: Han havde blaa Øine og blondt
Haar.» —
I Aaret 1864 deeltog Carit Etlar atter i Felttoget,
udsendt af Monrad for at skrive Artikler til «Berhngske
Tidende». Flere af disse Artikler bleve oversatte til Tydsk;
senere udkom Bogen «Krigsbilleder».
Da Carit Etlar næste Aar reiste i Sverige, opholdt
Kong Carl den Femtende sig netop i Jonkoping, medens
Forfatteren kom derigjennem.
En af Kongens Kavallerer
tilsagde ham at møde for den folkekjære Konge.
«Jeg har kun min Reisedragt, og den er endda ikke
ganske net efter Regn og Støv.»
«Gjør ligemeget. Hans Majestæt er selv Kunstner og
sætter sig paa Reiser ud over Pynt.»
Da Carit Etlar traadte ind til Kong Carl, gik denne
ham imøde med hjertelig fremstrakt Haand. Etlar vilde be
væget sige Noget; men saa tog Svenskekongen en Vasa-
orden fra et Etui paa Bordet og rakte den danske Digter
den med disse Ord:
«Tag den og bær den som et Udtryk for min Glæde
over Eders Krigsbilleder. Det er det danske Broderfolk,
jeg hilser, naar jeg idag udmærker Eder.»
Da Skibet samme Aften seilede over Malaren, stod
Carit Etlar med Ordenen paa sit Bryst og den vennesæle
Herskers Billede i sit Hjerte, medens han stirrede tilbage
mod. den svindende Stad.
177