197 / 260
punkter i Læserens Bryst, at sige, hvis han er i Besiddelse
af Organet til at opfatte netop dette med.
At karakterisere og, skildre Digterens Værker i denne
Periode er at karakterisere hans eget Liv. Han drog sig
mere og mere tilbage fra Selskabslivet. Hans gamle Venner
holdt af og til om Aftenen af at samles i Hjemmet ude i
Frederiksberg Allee og fylde det stille Huus med Liv og
Kunstneraand. Iblandt Gjæsterne var jævnlig H. C. Andersen,
Hultmann, Vilhelm Wiehe, P. Schram.
«Jeg husker dem Alle saa tydeligt,» siger han selv;
«jeg kan endnu høre Schram en Aftenstund, vi længe utaal-
modigt ventede ham, med vældig Røst bebude sit Komme
ude i Entreen. Jeg lukkede Døren op og seer til min
Forbauselse Schram af alle Livsens Kræfter staae og spise
en Julekage.
«Den saae saa mageløs ud nede paa Vesterbrogade, og
jeg kommer lige fra Theatret, skrupsulten, rædsom!» for
sikrede han, rettede paa sit hvide Bryst, traadte ind og var
den fuldendte Verdensmand.
H. C. Andersen læste gjerne sine sidste Eventyr op;
den lille Pige med Svovlstikken bevægede os meget. En
Aften skrev han til Husets lille Datter:
«Maanen skinner, rund og stor,
over Mark og Mose;
men i Dalens Stilhed boer
Poesiens Rose.»
Goldschmidt holdt meest af at komme alene, naar
ingen Andre vare tilstede; saa fortalte han mangehaande
Historier, som Ingen faldt paa at tvivle om, siden det var
den ironiske Goldschmidt, som fortalte. Han dvælede især
176