![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0185.jpg)
Anmeldelser
for de økonomiske og erhvervsmæssige forhold. På baggrund af skattetrykkets eksplosive
vækst i det
1 7
. århundrede, er det påfaldende, så tilbageholdende staten øjensynligt var i
sine skattekrav i det
1 8
. århundrede.
At fremstille de »åndelige«, bevidsthedsmæssige forhold i en tid er tit en vanskelig sag for
faghistorikeren, fordi han her bevæger sig ind på andre fags område, hvor andre metoder
og betragtningsmåder gør sig gældende. Ofte kommer sådanne afsnit derfor til at stå
isolerede, eller de bliver i den grad »samfundsmæssige«, at der bliver gjort vold på de
abstrakte fænomeners indre sammenhæng, udvikling og betydning. I sit afsnit om »Tro,
viden og holdninger« har Ole Feldbæk valgt at lægge vægten på statsmagtens forhold til
disse emner samt temaerne ytringsfrihed og -formidling. Forfatteren giver imidlertid
også en kort og vist rammende beskrivelse af oplysningstiden. Den »følsomhed«, som i sti
gende grad præger den sidste trediedel af perioden, hører vi derimod ikke rigtigt om, og i
hvert fald indenfor ledende kredse med betydning for både landbo- og skolereformerne
spillede en vis spekulativ blanding af rationalisme og følsomhed nok en rolle.
København placeres i Ole Feldbæks fremstilling både i forhold til det øvrige danske
monarki og udlandet. Det danske monarki bestod foruden af Danmark også af Norge og
hertugdømmerne m. m., og Feldbæk fremhæver, hvordan regeringen ud fra en helstats
politik og så vidt dens formåen rakte, søgte at tilrettelægge en økonomisk politik, der
udnyttede de forskellige rigsdeles ressourcer. I denne var København tiltænkt en særlig
rolle og blev ved gunstige toldregler og støtte til manufakturer, handel og søfart privile
geret for at kunne fungere som drivkraft i den ønskede økonomiske vækst. I den sammen
hæng bliver København også placeret i forhold til de afgørende internationale vækst
faktorer: befolkningsforøgelsen og produktionsstigningen og -differentieringen. Køben
havn var i udpræget grad centrum i det danske rige, og regeringen koncentrerede i høj
grad sine begrænsede ressourcer og kontrollerende indflydelse om byen. Men det bliver
antydet, at København århundredet ud økonomisk var ret svagt integreret med de
øvrige, agrare dele af Danmark.
Forfatteren fremhæver, at fremstillingen af periodens historie fortsat hviler på enkelte
pionerarbejder med Edv. Holms store værk fra slutningen af forrige århundrede som det
mest fremtrædende, samt enkeltstående afhandlinger og enkelte særligt veludforskede
områder. Så meget mere imponerende er det, at der her fremstår så helstøbt en fremstil
ling, som nok er inspireret af de seneste årtiers forskningsmilieu på Københavns universi
tet, men som i høj grad må siges at være forfatterens egen.
Skal der komme et par enkelte konkrete indvendinger: Københavns stadsarkiv har,
som det siges, væsentlige og stadig alt for sparsomt udnyttede arkivalier, men dog ingen
kirkebøger, som det nævnes s.
3 2 7
. Og: Marcus Rubins fremstilling af Københavns fattig
væsens historie i Tabelværk til Københavns Statistik nr.
4
,
1879
burde måske være nævnt
i litteraturlisten, selvom den lægger vægten på tiden efter
1 8 1 6
, fordi det er den hidtil
mest indgående behandling af dette lidt forsømte emne.
Henrik Gautier
183