189 / 207
Anmeldelser
bl.a. i ledelsen af det
3
. i
1735
oprettede kommercekollegium, der fik tildelt næsten de
samme opgaver som de tidligere, men fik større beføjelser, og med forskellige ændringer
bestod til
1 8 4 8
. Dets arkiv findes i Rigsarkivet.
Thott fremsatte i Uforgribelige tanker forslag til forbedring af Danmarks erhvervsliv
og økonomi i kapitler om landbrug og råvarer, om bearbejdelse af råvarerne og om han
del. Med udgangspunkt i denne tekst giver Glaman i en afhandling med titlen Et kamera-
listisk programskrift en del af baggrunden for Thotts overvejelser og sætter dem ind i et
historisk forløb. Glamans afhandling er oprindelig forelæsninger, der tidligere for en stor
del har været offentliggjort i Københavns universitets festskrift
1 9 6 6
.
Erik Oxenbølls to afhandlinger er nye. Den ene behandler Thotts kapitel om forar
bejdning af råvarer fra Uforgribelige tanker og har titlen Manufakturer og fabrikker,
Staten og industrien i det
1 8
. århundrede. Den anden, der hedder Danske finansierings
problemer, tager udgangspunkt i betænkningen om rentefoden. Erik Oxenbøll har tid
ligere været inde på disse temaer i bogen Dansk økonomisk tænkning
1 7 0 0 -1 7 7 0
(
1977
),
men giver her en bredere og mere konkret skildring af produktionens, især tekstilproduk
tionens, omfang og investeringer.
Afhandlingerne indeholder ikke en systematisk gennemgang af tidens erhvervspolitik
eller en nær fortolkning af Thotts tekster, men er selvstændige supplementer til tidligere
behandlinger af emnet. Sproget er godt normaldansk, men ofte uden definitioner af
begreber, som måske ikke er alt for velkendte i dag. Bogen er ikke for begyndere. Også
denne bog er forsynet med person-, sag- og stedregister, hvad der er en stor fordel.
Helle Linde
Ole Degn og Inger Dubeck: Håndværkets Kulturhistorie. Bind
2
: Håndværket i frem
gang. Perioden
1550
-
1700
. Håndværksrådets Forlag i kommission hos Schultz Forlag.
261
s
.,
ill.
Både ut fra en allmenhistorisk og økonomihistorisk synsvinkel er den perioden som hånd-
verkshistoriens
2
. bind omhandler, tiden
1 5 5 0
-
1 7 0 0
, en spennende epoke i Nordens histo
rie: Eneveldet bryter frem, stendersamfunnet får sin stabile form, gryende merkantilisti
ske tanker vinner alt sterkere fotfeste blandt samfunnets ledende menn, bydannelsen går
inn i en ny fase, kampen om rikdommene i de nyoppdagede verdensdeler tar til. Handels-
volumet øker drastisk og strømmen av kapital vokser. Europa - og Norden - gjennomgår
store ytre og indre forandringer.
Hvorledes påvirker disse forandringene i samfunnets politiske, sosiale og økonomiske
sfærer håndverksproduksjonen? Eller spilte den utviklingen som var i gang kanskje liten
eller ingen rolle for de selvstendige småprodusentene inne i byene? Hvilke perspektiver
skal vi i det hele tatt anlegge på håndverkshistorien i perioden
1 5 5 0
-
1 7 0 0
? Den engelske
historikeren Rodney Hilton har påpekt at våre kunnskaper om håndverket i denne perio
den lider av store kunnskapsluker, og han hevder at dette ikke først og fremst skyldes
manglende kildemateriale, men manglende teoretiske analyser av hvorledes den type
ikke-agrar vareproduksjon som håndverket representerer ved inngangen til vår tid fun-
gerte innom det feudale produksjonssettets produksjonsforhold (Hilton
19 7 9
, s.
16
). Er
185