GeorgBrandes

131

»Jeg arbejdede anstrengt, plaget af Mismod, Fattigdom og Om

givelsernes F jendskhed. Dette Parti af Værket var efter dets An

læg det mest negative, det, hvori der var rigest Anledning til at

give den Bitterhed, der havde ophobet sig i mit Sind, og Hadet til

Menneskehedens Fordummere og Undertrykkere Luft.

Jeg tænkte paa Samtidens Reaktion i Frankrig, mens jeg skrev

om Fortidens. Jeg var dog saa langt fra at inddele Menneskene

efter deres Stilling til et bestemt System af Ideer, at jeg næsten

var forelsket i Joseph de Maistre, den europæiske Reaktions ypper

ste Talsmand, ford i han aldrig, som de Reaktionære, jeg personligt

havde lært at kende, hyklede Frisind eller veg tilbage fra Følge

slutninger, men stod der som en hel Mand, klar, uforsagt, følge

streng, hos hvem alle de Egenskaber var kraftigt udfoldede, der

hos hans Sildefødninger var hæmmede i Væksten. Jeg havde des

værre i det første Udkast til Værket umu liggjort mig at anbringe

ham i dets Midtpunkt, idet jeg for at lovprise ham paa de tyske

Reaktionæres Bekostning havde ind ført ham allerede paa de sidste

Sider af andet Bind. Senere bødede jeg derpaa og gav ham den

Hovedplads i tredie Bind, som han havde Krav paa.«1)

løvrigt handlede dette Bind om den franske Revolution, Concorda-

tet, Autoritetsprincipet og Traditioner paa forskellige Omraader samt

de to Forfatternavne Chateaubriand og Madame de Kriidener. Det ud

kom straks i Begyndelsen af Aaret 1874.

Umiddelbart derefter forberedte Brandes de Forelæsninger, der

skulde ligge til Grund for »Naturalismen i England. Byron og hans

Gruppe«; hen paa Foraaret holdtes Foredragene om Byron, Sommeren

gik i Selskab med den unge begavede engelske Forfatter Edmund

Gosse samt med Starten af Tidsskriftet »Det nittende Aarhundrede«

og Rejse i Udlandet. Først ved Juletid vendte Brandes h jem og gen

optog de afbrudte Studier over engelsk Litteratur; i Efteraaret 1875

afsluttedes derpaa Forelæsningerne og fjerde Del af Hovedstrømnin

ger gik i Trykken. Medens det i Titlen anvendte Ord »Naturalisme«

ellers hyppigst betegner Virkelighedsdigtning, Realisme, er her nær

mest Tale om lyriske Naturstemninger.

Det Tempo, hvormed Brandes hidtil havde arbejdet paa Hoved

strømninger, maatte nu opgives; Kampen for Tilværelsen lagde mere

og mere Beslag paa hans Tid, og Brandes flyttede til Berlin, hvor han

stod for at skulle skabe sig nye Eksistensmuligheder. Herunder kom

ogsaa Oversættelsen og Udgivelsen af de herhjemme udkomne Værker

*) Levned II, S. 151.