133
I Midten af Juni vender Brandes forfrisket h jem og faar Arbejdet
fra Haanden med sin vante Energi; Manuskriptet sluttes i Begyndelsen
af August, samtidig besørges alle Korrekturer, Værket oversættes til
Tysk, i Slutningen af Oktober er der ogsaa læst Korrektur herpaa, og
Bogen, som ikke er meget mindre end sin Forgænger, udkommer sam
tidig paa Dansk og Tysk i Slutningen af 1890. Et 19-aarigt Arbejde
afsluttedes.
Sjette Dels Modtagelse herhjemme stod i sørgelig Modsætning til
den, der blev »Emigrantlitteraturen« til Del; Brandes selv siger: Den
danske Udgave faldt til Jorden som en Klat. Der var Aaret ud neppe
et Blad, som nævnte d e n ! Hovedpersonerne i »Det unge Tyskland« var
Ludwig Borne og Heinrich Heine, og det vistes, hvorledes disse ligesom
de samtidige franske Forfattere forberedte Omvæltningen 1848.
Brandes’ Arbejde med Oversættelse af Hovedstrømninger paa Tysk
er nævnt, og Omplantningen til flere andre Sprog følger naturligvis
efter. Desuden tryktes nye og omarbejdede Udgaver paa Dansk; alle
rede 1877 forelaa »Emigrantlitteraturen« i 2. Udgave — de øvrige
Bind sluttede sig hertil.
En kritisk Bedømmelse af »Hovedstrømninger« vil Interesserede
let kunne skaffe sig Adgang til; som en Slags Rettesnor skal her blot
nævnes et Par Citater af Vilhelm Andersens Omtale i »111. dansk Litte
raturhistorie« :
» ... Som videnskabeligt Værk har »Hovedstrømninger i det 19.
Aarhundredes Litteratur« med Grund været udsat fo r en stærkere
Kritik end Forbillederne for dets Plan og for dets Stil, Hettners
»Det attende Aarhundrede« og Taines »Den engelske Litteratur«.
... Det er en Legende, at Brandes i Halvfjerdserne har ind ført
Realismen i den danske Litteratur. Hvad han bragte var, som
»Hovedstrømninger« selv siger, den engelske Naturalisme, den
franske Romantik og det unge, halvt jød iske Tyskland, altsaa det
europæiske »1848«, hvormed han vilde give Litteraturen i Dan
mark i den nationalt ydmygede, men politisk og socialt bevægede
Tid efter 1864 et nyt Udgangspunkt.
... Som et levende Led af de liberale Ideers Historie i Europa
tilhører »Hovedstrømningerne« ved sine V irkninger Verdenslitte
raturen ... Man kan læse den som en forstørret Foregribelse af
selve det moderne Gennembrud i den danske Litteratur, som den
vilde fremkalde.«
Selv
har Brandes sat følgende »Gravskrift« over Værkets 6 Dele:




