GeorgBrandes

138

om deres første Møde, der fandt Sted 1871 i Borchs Kollegium, og den

derpaa følgende Samtale, der »varede ved — i Stuen, ud paa Gaden,

langs Voldene, hele Formiddagen, hele København rundt — det Kø

benhavn, som han aandeligt vilde udfri fra de Nationalliberales For

mynderskab over hele Linjen — en Kampagne, hvortil han hværvede

unge Kræfter.«

Og Drachmann beretter (S. X I V ) :

»Han

var rustet; det fornam jeg. Hans Intelligens og Kund

skabsfylde overvældede m ig; hans Begejstring og Ild vandt mig og

rev mig med. Hans Ø jne spillede som en ung Panters; hans spæn-

stig-slanke Legeme var i uafladelig Bevægelse, som Fægtemesteren,

der giver Timer. Fra hans ideligt rynkede Pande steg det mørke

Haar i Vejret som et Vingepar — som H jelmsmykket over en ube

tvingelig østerlandsk Kriger. Og saa var der en aaben, en tillids

fuld, næsten naiv Godlidenhed i hans Smil ........ dette umiddelbart

vindende Smil, som kendemærker enhver Fører og Erobrer.

Han vilde have Krig; og han fik Krig. Han vilde hværve Kri

gere; og han fik til at begynde med mig. Det var Dr. Georg Brandes.

Da vi omsider skiltes, spurgte han — henkastet — om jeg

ellers havde noget under Arbejde. Jeg svarede beskeden, at jeg

skrev Vers. Han smilede — som vilde han sige: Vers skriver et

hvert ungt, begavet Menneske — men

hvilke?

Da vi næste Gang mødtes, havde han i Møllers Maanedsskrift

læst de Poesier, som jeg havde undertegnet med mit nom de guerre:

Mark Cole.

Han løb mig imøde, udstrakte sin Haand, trykkede min med

Venskabs Hæftighed og Varme, idet han udbrød:

Men De er jo Digter! — «

Dette Venskab var dog ikke altid lige varmt. I Emmy Drachmanns

»Erindringer« af 1925 staar Svingningerne indtil 1883 tydeligt a fspej

let og dokumenteret:

Ved B jørnsons 25-Aars Forfatterjubilæum 1882 læste Drachmann

et Digt op, hvori bl. a. følgende Lin jer forekom :

»... vi kom hertil halvt kritisk — jødisk — franske,

halvt pessimistiske, halvt Troens Folk:

du har erobret for os selv os ganske ...«

Digtet kom — uden Drachmanns Vidende — paa Tryk, og det blev

ogsaa læst af Brandes, der i et Brev bad om en Forklaring — det »jø -

disk-franske« var svært at tage fejl af.1)

*) Samme Bog S. 174 og S. 188.