GeorgBrandes

143

tende Aarhundrede«. Foruden de fleste af »Gennembrudsmændene«

skrev bl. a. ogsaa Navne som Troels-Lund, Kr. Erslev, H. Brøchner,

Harald Høffding, Herman Trier, J. A. Fridericia, Julius Lange, Erik

Bøgh og Vilhelm Bergsøe i »Det nittende Aarhundrede«.

En Retssag fra Tidsskriftets sidste Leveaar, 1877, skal her nævnes,

bl. a. fordi den gav Anledning til vistnok det eneste juridiske Aktstyk

ke, der foreligger fra Georg Brandes’ Haand. Januarhæftet af »Det

nittende Aarhundrede« havde bragt tre Breve fra Søren Kierkegaard

til en Dame, der betegnedes »Fru J ... T ...« og i Brevene benævntes

hans Kusine; en Medarbejder havde tilsendt Brandes Brevene og sam

tidig bedt om at maatte fortie Modtagerindens Navn, paa hvis Vegne

Brandes da gik ud fra, Manden handlede. »Fædrelandet«s Redaktør,

C. Ploug, som, fortæller Brandes: »fra Damen erfor, at hendes Sam

tykke til Offentliggørelsen ikke var erhvervet, mente Lejligheden kom

met til et fældende Slag. Han udtalte sin Forundring over, at hine

Breve var optagne i et Maanedsskrift, »hvis Tendens var Søren Kierke-

gaards aldeles modsat«, erklærede, at det

ikke faldt nogen hæderlig

Mand

ind at offentliggøre slige Papirer uden Ejerens Samtykke og

spurgte mig, »hvorfor jeg ikke havde

handlet som Mand af Æ r e « .«

Brandes følte det som et ærekrænkende Overfald og anlagde Sag

mod P loug; ved Landsoverretten blev de ærerørige Ytringer erklæret

for døde og magtesløse, og Ploug idømtes en Bøde paa 400 Kr. plus Sa

gens Omkostninger. Ploug appellerede til Højesteret, som nedsatte Bø

den; Brandes’ Indlæg i Processen er gengivet i andet Bind af »Levned«,

S. 219— 27.

Sluttelig skal lige nævnes en Forening af mere privat Karakter

»Litteraturselskabet«, der grundlagdes den 25. Februar 1872, rummede

et lille Hundrede af Brandes’ Tilhængere, men kun eksisterede i faa

Aar; der holdtes Foredrag og udsendtes en Del oplysende Flyveskrif-

ter, men den indbyrdes Uensartethed var fo r stor til, at Selskabet kun

de faa blivende Betydning.

Som Overgang til »De litterære Karakteristiker« kan passende cite

res Indledningen til det Forord, hvormed Brandes 1883 forsynede sin

nedenfor nævnte Bog »Mennesker og Værker i nyere evropæisk Lite-

ra tu r«:

»Mennesker og Værker har jeg kaldt denne Samling — Hoved-

eftertrykket ligger paa Ordet Mennesker; thi jeg har som Kritiker

en Misforstaaelse at værge mig imod. Min Bog er ikke en Bog om

Bøger, men om Livet selv.