GeorgBrandes

145

og holdtes 1876, først herhjemme og derefter i Norge og Sverige. I

»Levned« udtrykker Brandes sig:

»Det var mig magtpaaliggende nu at gøre mig selv og Andre

Rede for det Blivende og Forgængelige hos Danmarks største re

ligiøse Tænker og første Prosaist. Jeg havde den Betingelse fo r

Værdsættelsen af ham, at jeg engang helt var gaaet op i ham, saa

jeg kendte ham ud og ind, og denne anden, at jeg længst var fri

gjort fra hans Indflydelse.«1)

Og i det følgende Bind hedder det, at selvom Kierkegaards Aands

liv var det, der først og fremmest fængslede, var hans Personlighed

dog uadskillelig fra det, eftersom han over fo r Byen København stod i

en med Brandes beslægtet Situation.

Aaret efter fulgte en litteraturpsykologisk Studie over Esaias Teg

ner, Brandes’ første større Arbejde efter Bosættelsen i Tyskland —

men det er nærmere omtalt i Kapitlet om Brandes’ Forhold til Ud

landet.

Seks Forelæsninger ligger til Grund for Bogen om Ludvig Holberg,

der udkom som et smukt Festskrift paa dennes 200-Aarsdag 1884 med

Vignetter af Hans Nikolaj Hansen; Aaret efter udkom den paa Tysk —

og desuden kom paa Dansk blandt Studentersamfundets Smaaskrifter

en mindre P jece med et Holberg-Foredrag. Brandes holdt i »Foren in

gen til Oplysningens Fremme blandt K jøbenhavns Arbejdere.«

Heinrich Heine fængslede Brandes, allerede da han endnu kun var

Skoledreng og læste hans »Buch der Lieder«, Sangenes Bog, hvis kort

fattede, fyndige Form og Foreningen af Sværmeri og Vid betog ham i

den Grad, at han afskrev store Partier af Bogen, som han kun havde

til Laans. 1887 holdt han Forelæsninger over Heine ved Universitetet,

udbyggede dem i sidste Del af »Hovedstrømninger«, der udkom i 1890,

og udgav endelig i 1897 Bogen »Heinrich Heine«, hvori Brandes søgte

at sammenarbejde et Helhedsbillede af Digteren.

De faa Gange, Brandes talte paa Universitetet som Professor, var

1911 med de tre Armand Carrel-Forelæsninger i Anledning af Fyrre-

tyveaarsdagen for den første Forelæsning 3. November 1871 — og ti

Aar efter. Emnet 1921 var den græske Skjald Homer, og Foredraget

udkom samme Aar i Bogform .

Fem Dage efter Foredraget om Homer holdt Brandes i Italiensk

Selskab et om »Vexelvirkning mellem italiensk og fremmed Aandsliv«

’ ) Levned II, S. 203.