145
og holdtes 1876, først herhjemme og derefter i Norge og Sverige. I
»Levned« udtrykker Brandes sig:
»Det var mig magtpaaliggende nu at gøre mig selv og Andre
Rede for det Blivende og Forgængelige hos Danmarks største re
ligiøse Tænker og første Prosaist. Jeg havde den Betingelse fo r
Værdsættelsen af ham, at jeg engang helt var gaaet op i ham, saa
jeg kendte ham ud og ind, og denne anden, at jeg længst var fri
gjort fra hans Indflydelse.«1)
Og i det følgende Bind hedder det, at selvom Kierkegaards Aands
liv var det, der først og fremmest fængslede, var hans Personlighed
dog uadskillelig fra det, eftersom han over fo r Byen København stod i
en med Brandes beslægtet Situation.
Aaret efter fulgte en litteraturpsykologisk Studie over Esaias Teg
ner, Brandes’ første større Arbejde efter Bosættelsen i Tyskland —
men det er nærmere omtalt i Kapitlet om Brandes’ Forhold til Ud
landet.
Seks Forelæsninger ligger til Grund for Bogen om Ludvig Holberg,
der udkom som et smukt Festskrift paa dennes 200-Aarsdag 1884 med
Vignetter af Hans Nikolaj Hansen; Aaret efter udkom den paa Tysk —
og desuden kom paa Dansk blandt Studentersamfundets Smaaskrifter
en mindre P jece med et Holberg-Foredrag. Brandes holdt i »Foren in
gen til Oplysningens Fremme blandt K jøbenhavns Arbejdere.«
Heinrich Heine fængslede Brandes, allerede da han endnu kun var
Skoledreng og læste hans »Buch der Lieder«, Sangenes Bog, hvis kort
fattede, fyndige Form og Foreningen af Sværmeri og Vid betog ham i
den Grad, at han afskrev store Partier af Bogen, som han kun havde
til Laans. 1887 holdt han Forelæsninger over Heine ved Universitetet,
udbyggede dem i sidste Del af »Hovedstrømninger«, der udkom i 1890,
og udgav endelig i 1897 Bogen »Heinrich Heine«, hvori Brandes søgte
at sammenarbejde et Helhedsbillede af Digteren.
De faa Gange, Brandes talte paa Universitetet som Professor, var
1911 med de tre Armand Carrel-Forelæsninger i Anledning af Fyrre-
tyveaarsdagen for den første Forelæsning 3. November 1871 — og ti
Aar efter. Emnet 1921 var den græske Skjald Homer, og Foredraget
udkom samme Aar i Bogform .
Fem Dage efter Foredraget om Homer holdt Brandes i Italiensk
Selskab et om »Vexelvirkning mellem italiensk og fremmed Aandsliv«
’ ) Levned II, S. 203.
10




