GeorgBrandes

142

trængende, at faa sagt, at vi, som i Alderen omkring de 20 Aar —

altsaa i den Alder, da man begynder at kunne vrage og forstaa —

sluttede os til Brandes og i den Anledning var begejstrede og saa

fulde af Haab, som unge Mænd kan være det — at vi i ham saa’

og i ham

ser

den Mand, hvem vi af alle nulevende mener at skylde

mest. Det er

hans

Optræden mere end noget andet mellem Himmel

og Jord, der ad den korteste Vej har ført os ind paa de Baner, ad

hvilke man aandelig talt bliver fri og frelse Mænd ...«

Til disse Navne sluttede sig som nævnt senere Folk som Henrik

Pontoppidan, Karl Gjellerup, Herman Bang m. fl., hvoraf dog ingen

kom i tilsvarende personlige Forhold til Brandes som de førstnævnte.

Endnu een skal dog her nævnes særskilt, ford i et Par af hans Bøger

bærer tydelige Spor af Forholdet, som indlededes med en stor Beun

dring: Gjellerup. I »Germanernes Lærling« 1882 mærkes Afsvalingen

sidst i Kapitlerne 16 og 18 for i »Vandreaaret« 1885 i det lange Slut-

kapitel at ende med et større Opgør.

Brandes paa sin Side kvitterede fo r denne Salut i sit »L e vn e d «!

Som nævnt var den mere ansete Del af Pressen lukket for Brandes

og hans Tilhængere — de fandt imidlertid en imødekommende og for-

staaende Mand i Redaktøren af »Nyt dansk Maanedsskrift«, Forfatte

ren og Oversætteren Vilhelm Møller. I dette Tidsskrift, der udkom i

seks Bind i Aarene 1870— 73, saa som lige nævnt bl. a. J. P. Jacobsens

»Mogens« første Gang Lyset, desuden dennes Darwin-Oversættelser —

og en Del Oversættelser og Anmeldelser af Brandes.

Som en Fortsættelse heraf kom i Aarene 1874— 77 Brødrene Bran

des’ eget Maanedsskrift »Det nittende Aarhundrede«, som ligeledes fo

religger i seks B ind; det kostede Georg Brandes mange Spekulationer,

en Overgang var der ogsaa Tale om at starte et nyt Dagblad fo r Bevæ

gelsen, en Plan der dog blev opgivet. Brandes skriver, at det i Længden

var umuligt at lade sig gennemhaane som Personlighed og som For

fatter lade sig tie ihjel — at forlade Landet vilde i saa Fald være at

foretrække.

Saa lykkedes det hen paa Sommeren 1874 Broderen Edvard Bran

des at faa Foretagendet stillet paa Benene i Form af et Maanedsskrift

fo r Litteratur og Kritik, hvis første Hæfte paa over 80 Sider udkom i

Oktober Maaned; det indlededes med Begyndelsen til en A fhandling om

Paul Heyse, skrevet af Georg Brandes, derpaa fulgte en »litterær Begi

venhed«, et Brudstykke af J. P. Jacobsens endnu ikke udgivne Gen

nembrudsroman »A f Maria Grubbes Barndom. Interieur fra det syt