GeorgBrandes

144

Den forholdsvis ringe Interesse, det store Publikum viser kri

tisk fremstillende Skrifter, beror paa, at det endnu ikke er gaaet

op for den almindelige Bevidsthed, at den moderne

K ritik

ingen

Lighed har med hvad man i gamle Dage gav dette Navn. Hvor man

ser fordomsfriest paa Kritiken, betragter man den som anvendt

Videnskab. Den er det til et vist Punkt; men den er ikke desmin

dre en Kunst; thi ingen methodisk Forskning kan give En Nøglen

til en sammensat menneskelig Aand. Hvor der er g jo rt et heldigt

Forsøg paa at forstaa en saadan Aand, (et Forsøg f. Ex., hvis Rig

tighed ikke lader sig bestride, da det bringer sine Bevissteder med

sig, saa Læseren selv kan gjøre Prøve) dér maa man ikke tro, at

man staar overfor en rent videnskabelig Undersøgelses Facit. Kri

tikeren er, selv om han efter et ihærdigt Studium længe har følt

sig som Herre over sit Stof, ikke gaaet til sit egenlige Arbejde, Ned

skrivning, før han var naaet saa vidt, at han følte det Menneske,

han vilde fremstille, leve indeni sig, og han har undertiden i Maa-

neder maattet vente derpaa. Men lykkes det ham fra Grunden af

at forstaa og fremstille en hel Personlighed, da har han ogsaa

stundom leveret et Arbejd, som den digteriske Fremstilling ikke

giver noget Sidestykke til.

Thi saa meget en Digters Menneskeskildring kan overgaa hans

i Henseende til Friskhed og Ynde, Vid og ydre, anskueligt Liv, saa

fremtræde til Gjengjæld sjældent eller aldrig hos Digterne saa be

tydelige og originale Aander, som de, med hvis Skildring han er

sysselsat. Digtekunsten fremstiller Karakterer i Handling, ikke

theoretisk eller produktivt begavede Naturers indre Liv, aller-

sjældnest og vanskeligst Genier. Rige og dybe Aander, der have

dannet sig en selvstændig og sammenhængende Verdensanskuelse

og som leve i et helt, individuelt, filosofisk , politisk, eller digterisk

System, forekomme ikke i vore Dages Romaner eller Dramer.«1)

Oversigten over de

litterært

prægede Karakteristiker og Studier ud

gør et ikke ringe Antal. De fleste af de forannævnte Værker kunde helt

eller delvis ogsaa have fundet Plads her — og da ikke mindst Hoved

strømningerne samt Bogen om Gennembrudsmændene.

Hertil kommer nu en hel Del Enkeltbiografier; i 1877 en kritisk

Fremstilling af Søren Kierkegaard, som Brandes i sin Ungdom stude

rede flittigt, og som kom til at betyde meget for hans Udvikling. Om

disse »Kierkegaardske Stadier« kan man læse udførligt i Rubows Bog

»Georg Brandes’ Briller«, som naturligvis om den her nævnte Bog.

Ligesom »Hovedstrømninger« har Bogen »Søren Kierkegaard« sin

Oprindelse i en Række Foredrag og Forelæsninger; disse udarbejdedes

1) Jvf. Artiklen om Taine i »Store Personligheder«, 1930.