102
hans Indtæ gt i Aaret 1 8 6 4 til N . N . Rd. først er mod
tagen i Skattekontoret den 7de Juli f. A ., medens den i
L ov af 1 9 d e Februar 1 8 6 1 § 1 8 jfr. § 1 7 ommeldte
F rist af 1 4 D a ge udløb allerede den 2 9d e Juni s. A .,
er den med Føje af L igningskomm issionen betragtet som
for sild ig fremkommen.
V el har N . N . anført, at han
har in d giv et en Selvangivelse paa N . N . R d ., og at han
først ved Skattesedlernes Omdeling b lev opmærksom paa,
at L igningskomm issionen uden at anvende den i § 13
omtalte mundtlige Konference havde forhøjet den af ham
angivne In d tæ g t; men efter hvad der fra Skattekontoret
er oplyst, kan Selvangivelsen, for hvis A fgiv else B evis
mangler, ikk e antages at være indkommen, og det maatte
formentlig være N . N .’s P lig t, naar han ikke tidligere
havde hørt fra L igningskomm issionen, i den offentliggjorte,
alle Skatteyderne omfattende F ortegnelse at efterse, hvor
ledes hans Indtæ gt var a n sa t, for saaledes at sikre sig
A d gan g til inden den i § 1 8 bestem te F rists Udløb at
begjære Forandi'ing, hvis Ansæ ttelsen dertil maatte g ive
ham Anledning.
E fter det anførte kan O verligningskom
m issionen heller ikke tage H ensyn til N . N .’s K lage, men
det maa forblive ved den skete A n sæ ttelse. “
(Nr. 163-1865 - afsagt 9/s 1866.)
„D a Dameskrædderinde N . N .’s udaterede B egjæ ring
om Forandring i L igningskomm issionens Ansæ ttelse af
hendes Indtæ gt i Aaret 1 8 6 4 til N . N . Rd. først er
modtagen i Skattekontoret den 1 2 te Ju li f. A ., medens
den i L ov af 1 9 d e Februar 1 8 6 1 § 1 8 jfr. § 1 7 om
m eldte F rist af 1 4 D age udløb allerede den 2 9 de Juni
s. A ., er den med Føje af L igningskomm issionen betrag
tet som for sild ig fremkommen.
V el har hun anført, at
hun har ind giv et en S elvangivelse, hvori hendes Indtæ gt
var opgjort til mindre end N . N . R d ., men denne S elv
angivelse, som hun formoder at være kommen i en fejl
P ostkasse, kan ikke antages at være indkommen, og det