110 / 154
103
m aatte formentlig være hendes P lig t, naar hun ikke tid
ligere havde hørt fra L igningskomm issionen, i den offent
liggjorte, alle Skatteyderne omfattende F ortegnelse at efterse,
hvorledes hendes Indtæ gt var ansat for at sikre sig A d
g a n g til inden den i § 1 8 bestem te F rists Udløb at be-
gjære Forandring, hvis Ansæ ttelsen dertil maatte give
hende A nledning.
E fter det anførte kan O verlignings
komm issionen heller ikke tage H ensyn til hendes K lage,
men det maa forblive ved den skete Ansæ ttelse. “
(Nr. 125-1866 - afsagt
26/9
1866.)
„D a den paa B ygningskonduktør N . N .’s V egne til
L igningskomm issionen indgivne B egjæ ring om Forandring
i dens A n sæ ttelse af hans Indtæ gt i Aaret 1 8 6 5 til Ind
kom stskats B eregn ing er dateret 1 4 d e Juli, medens F ri
sten for slig e B egjæ ringers In d givelse i F ø lg e Lov af 1 9 de
Februar 1 8 6 1 § 1 8 jfr. § 1 7 allerede udløb den 2 2 d e
Juni, har L igningskomm issionen med Føje betragtet den
som for sild ig fremkommen og derfor intet H ensyn taget
til den. V el er det fra N . N .’s Side anført, at han har
brugt Selvangivelse, men en saadan er ikke modtagen i
•Skattekontoret, og B evis for dens A flevering mangler, og
i hvert F ald maatte det være hans P lig t, naar han ikke
tid ligere havde hørt fra L igningskomm issionen, i den
offentliggjorte F ortegnelse at efterse, hvorvidt og hvor
led es han der var opført, for saaledes at sikre sig A d
gan g til at reklamere i rette Tid. Da nu O verlignings
komm issionen efter det anførte lig e saa lidt kan indlade
sig paa at prøve Ansæ ttelsens R ig tigh ed — hvorfor den
heller ikke har tilsa g t ham til Møde for sig — maa det
saaledes have sit Forblivende ved Ansæ ttelsen. “