461 / 569
Strømpevæverslægten Warburg
455
lemnavnet Arenholt er den sidste, afblegede Mindelse
om den Rolle, Navnet Aaron havde spillet i Slægten.
Han var en Mand, der opmærksomt fulgte Tidens
Strømninger og gjorde sig sine egne Tanker om dem.
»Politiken« betegnede ham ved hans Død — han døde
22. Juli 1895 og var født 12. April 1813 — som en i
vide Kredse for sin Dygtighed og Kundskabsfylde anset
Mand. Som allerede Oldefaderen pristes for sin Belæst
hed og Bedstefaderen for sine Kundskaber, saaledes var
ogsaa han en flittig og forstaaende Læser, særlig af
skønlitterære og historiske Skrifter, og fik derved en fin
og omfattende Dannelse. Han havde en litterær Evne,
der var større og flersidigere end hans Brødres. Der
var et Stykke Digter i ham foruden en »Grubler«. Han
rummede baade Patos og satirisk Lune.
16. Maj 1843 fik han et versificeret Lystspil, »Romeo
e Giulietta«, opført paa det kongelige Teater. Det gjorde
stor Lykke og gik 24 Gange, spillet af Teatrets ypper
ste Kunstnere. Særlig Fru Heiberg udfoldede, ifølge
Overskous Beretning, en saa gratiøs Komik og et saa
gnistrende Lune, at Publikum ved næsten hver Replik
henreves til levende Bifaldsudbrud. Ingen anede, at
det var Strømpevæveren paa Hjørnet af Store Kirke
stræde, der gik Henrik Hertz i Bedene. Stilfærdig og
beskeden, som han var, holdt han sin Person tilbage
fra al offentlig Fremtræden; ikke engang hans nærmeste
vidste Besked om hans Forfatterskab. »Fædrelandet«
karakteriserede Dagen efter den første Opførelse Stykket
som en lige saa godt gennemført som velfortjent Spot
over en af vore Nationalfejl, Forkærlighed for alt uden
landsk, eller, nærmere bestemt, over den overdrevne,
affekterede Begejstring, hvormed en stor Del af Hoved
stadens Publikum havde hyldet de tilrejsende italienske
Sangere. Det er altsaa som Samfundssatiriker, Forfat
teren, om end ikke dybtgaaende, optræder, naa r han i