460 / 569
454
Strømpevæverslæg'ten Warburg
først 1884, Aaret efter i udvidet Skikkelse, som et Fo r
arbejde, der skulde prøves om Bord, før Bogen fik sin
endelige Form. Men den udkom aldrig. Ogsaa i den
mærker man den fine Natur, den gennemdannede.Mand,
den alvorlig troende, men ikke nogen mangesidig eller
udpræget original Aand. Ejendommeligt for ham er
det, at han i Billedet af Jesus særlig peger paa hans
Sagtmodighed: »Han kommer ikke i bitter Harme, hans
Øje brænder ikke i Vrede, han løfter ikke sin Haand
truende og paakalder ikke den gengældende Retfærdig-
hed.« Paa intet Sted i Bogens Prædikener er der m ind
ste Spor af, at de skal læses for et Orlogsskibs Besæt
ning. Der er — maaske med Overlæg, men sikkert
ogsaa, fordi det laa Forfatteren fjernt — ikke gjort
noget som helst Forsøg paa i Tankegang eller Udtryk
at komme netop Sømanden paa nært Hold. I den til
føjede Samling Bønner derimod er Æmnerne ordnede
efter Forholdene paa et Krigsskib: Bøn efter en fare
fuld Dag, ved Togtets Begyndelse, ved Togtets Slutning,
i Ufreds Tid, før en Kamp, efter sejrrig Kamp (der
synes dog ogsaa at maatte være Trang til Bøn eftei en
Kamp, der ikke har været sejrrig), naar en død sættes
over Bord; Bøn for Kongen, for Fædrelandet, for Flaa-
den. Her mærkes det da, om end heller ikke i nogen
særpræget Udtryksmaade, at Bogen er bestemt for »den
svømmende Holmens Kirke«.
Omtrent samtidig med, at hans svendborgske Bro
der bukkede under for sin Sygdom, blev ogsaa han
syg; en tidlig Morgenstund 14 Dage efter døde han, 65
Aar gammel; Bunker af Palme- og Blomsterkranse maatte
ved lians Begravelse bæres ud af Kirken foran Kisten.
3.
Den betydeligste af de 5 Brødre var dog vistnok
den ældste, C h r i s t i a n A r e n h o lt W a r b u r g — Mel