MælkerietEnigheden

keren blive hjemme, selvom det kun drejer sig om noget gan

ske ufarligt. Skønt der gives fuld Løn under Fraværelsen, maa

det siges til Medhjælpernes Ros, at Antallet af Sygedage abso

lut ikke er større end normalt. Da Renligheden saa at sige gaar

Malkepersonalet i Blodet, bliver de hygiejniske Foranstaltnin

ger forholdsvis lette at gennemføre. Der er noget vist tilta

lende i at se Resultatet af sine Anstrengelser, men er det mu

ligt med tørre Tal at konstatere, at alle disse Anstrengelser

virkelig bærer Frugt? Ja, det er det.

Resultatet af denne mægtige Indsats paa Hygiejnens Omraade

ses bedst i Laboratoriet. Kimantallet i »Enigheden«s Børne

mælk er bragt saa langt ned, som det overhovedet er praktisk

muligt, og Produktet er af en saa fremragende Kvalitet og

Sundhedstilstand, at man trygt kan give Børnene dette herlige

og velsmagende Næringsmiddel.

Og saa er vi paa en Maade ved Eventyrets Slutning, vor Rejse

er gaaet gennem et dansk Mønsterlandbrug, hvor Hygiejne

gaar langt ud over, hvad man selv i vor Tidsalder er indstillet

paa, vi har set det Arbejde, der, uden Hensyn til Udbyttet,

gøres for at fremstille det sundeste og bedste Næringsmiddel

til de Smaa, et Arbejde, der har givet virkelige Resultater og

derfor bærer Lønnen i sig selv, et Arbejde, der betyder Sund

hed og Styrke for kommende Generationer.

Saaledes lyder Lovtalen over Lautrupgaard.

Den var LyngsiesVærk. Han følte sig som en Konge paa denne

Gaard. Og han følte sig hjemme her. Han elskede Naturen og

elskede Dyr. Og begge Dele fik han Lejlighed til at dyrke paa

Lautrupgaard. Her udfoldede sig hans allerbedste og aller

smukkeste Egenskaber. — Saa snart Arbejdsmandsforbundets

store Virksomhed levnede ham nogle Timer, ofte paa Vejen