tionen forhøjet med henved 160% og Smørproduktionen med
140%, det vil sige, at Mælkemængden pr. Ko er forøget sam
tidig med en Forøgelse af Besætningerne.
Man kan ikke i denne Forbindelse se bort fra den kolossale Ind
flydelse, som Andelsbevægelsen har haft. Tidligere udførte vi
ganske vist ogsaa Smør, i 1831 var vor Eksport af Smør 2 Mill.
kg aarligt, 1881 var den 12 Mill. kg og 1914 104 Mill. kg, men
før Landbrugskrisen var det hovedsagelig Smør, produceret paa
vore Herregaarde, der kunde sælges i Udlandet. Bønderne kær
nede ganske vist ogsaa Smør, men de maatte samle Mælken fra
flere Dages Malkning sammen for at faa nok til en Kærning.
Det siger sig selv, at Smør, fremstillet under disse primitive
Forhold, ikke var en Vare, der kunde sælges til Eksport. Først
da Bønderne fandt paa at slutte sig sammen og oprette Andels
mejerier, der forarbejdede Mælken fra alle Sognets Gaarde,
fik de nogen Betydning i Smørproduktionen. Med den Mælke
mængde, et saadant Mejeri dagligt indvejer, er det muligt at
fremstille en ensartet og kvalitetsmæssig fin Vare.
1 1892 oprettes det første Andelsmejeri, men Tallet voksede hur
tigt, saaledes at man omkring 1900 havde ca. tusinde Andels
mejerier. Tilvæksten er yderligere fortsat, saa der i Dag er
saa mange Mejerier her i Landet, at det i Mejerikredse ivrigt
diskuteres, om man ikke burde nedlægge nogle af disse Andels
mejerier. Det vil med andre Ord sige, at der bør foretages en
Rationalisering indenfor Mælkebranchen.
BYERNES VÆKST
Samtidig med Landbrugets Udvikling følger en Udvikling i
Byerhvervene, en Industrialisering. Landbrugets Fremskridt
har bevirket, at en stadig lavere Procent af Befolkningen kan
producere den nødvendige Mængde Føde. Landbrugets Arbejds-
70




