76 / 167
Smør mod 25,2 i 1905. Udviklingen er fortsat stærkt lige op til
den anden Verdenskrig.
Det er klart, at der herefter bliver meget Mælk tilovers til de
øvrige Mejeriprodukter. Mens vi omkring »Enigheden«s Start
havde en ikke uvæsentlig Indførsel af Ost, var vi i 1914 selv
forsynende, og efter Verdenskrigen paabegyndte vi endog en
Eksport, der i Tiden op til den anden Verdenskrig havde naaet
en ret betydelig Størrelse — og mon det ikke er en af Vejene
frem for vor Landbrugseksport?
Det er vanskeligt at dømme i hvor høj Grad den tiloversblevne
Mælk er anvendt til Konsummælk eller gaaet til andre Formaal
f. Eks. Opfodring af det voksende Svinehold, men man kan dog
danne sig et vist Skøn. For Landet som Helhed er det direkte
Sødmælkssalg steget med 60% i Tiaaret 1905-14. Samtidig
er Salget af Skummetmælk og Kærnemælk steget med 32 %.
Lando skønner i sin Bog om Mælkehandelen, at Mælkefor
bruget i København fra 1898 til 1914 er steget med 50 %, nemlig
fra 60 Mill. kg til ca. 90 Mill. kg aarlig. Disse Tal dækker over
hele Mælketilførslen til Hovedstaden.
Handelsmejerieme i Hovedstaden havde altsaa allerede før
Krigen — som »Enigheden« —været udelukkende Mælkeforsy
ninger. Den ringe Smørproduktion, disse Mælkeforsyninger
havde, var for største Delen Oparbejdelsen af tiloversblevne
Varer. Senere fik Smørproduktionen dog en anden Betydning.
Befolkningen krævede Kærnemælk, og som »Biprodukt« til
denne udmærkede Drik, var Mejerierne »nødt til« at frembringe
Smør. Derimod var Provinsens Handelsmejerier først og frem
mest indstillet paa Smørproduktion, og ogsaa Osteproduktionen
er relativ størst paa Provinsmejerierne. Det har sin Forklaring
i de højere Priser paa Ost i de sidste Aar forud for den første
Krig. Ostepriserne var saaledes i 1914 36 % højere end i 1905.
Det var imidlertid først senere, da Afsætningen for Smør blev
74