MælkerietEnigheden

ialt 57 Firmaer, hvis Ret til Eksport blev gjort afhængig af, at

de underkastede sig en Fordelingsplan over den samlede Smør

eksport, som Udvalget til enhver Tid fastsatte. Efter denne

Ordning gik ca. 60 % af vor Smøreksport til England, og vi fik

til Gengæld uhindret Tilførsel af Korn, Foderstoffer og Raa-

stoffer til Margarineproduktionen.

Denne Stigning i Smørprisen gjorde det naturligvis mere ren

tabelt at fremstille Smør end Konsummælk til de gældende Pri

ser. Stigningen i Osteprisen og det Udbytte, Skummetmælken

gav ved Produktion af Kalvekød og Flæsk, trak i samme Ret

ning. Samtidig bevirkede de høje Priser paa Kreaturer, at mange

Landmænd skilte sig af med de Malkekøer, der havde givet

mindst Mælk. Det medførte ganske vist en kort Overgang, at

Mælkeproduktionen pr. Ko steg, men den samlede Mængde

Mælk her i Landet gik ned. 1 1914 havde vi enMælkeproduktion

paa 3600 Mill. kg, i 1918 var den kun det halve, 1800 Mill. kg.

MÆLKERABATMÆRKER

Stor-Københavns Mejerier havde Kontraktpriser paa Mælk.

Disse Priser var saa lave, at Producenterne kun opnaaede at

faa Skummetmælken betalt med 1-1,5 Øre pr. kg, mens dens

Værdi som Kraftfoder allerede i 1913 blev gjort op til 1,72. Vær

dien til Kraftfoder steg efterhaanden, som Priserne paa Olie

kager og Foderbyg voksede. Det kunde ikke lade sig gøre at

indføre Maksimalpris paa Konsummælk, samtidig med at Pri

serne paa Smør og Ost var frie. Mælkepriserne i Byerne maatte

derfor stige. For imidlertid at hjælpe de mindre bemidlede mod

Dyrtidens Følger traf Staten kort før Julen 1915 Foranledning

til at yde Dyrtidshjælp. Den blev givet i Form af Rabatmærker

til Indkøb afMælk. Dette var dog ikke tilstrækkeligt til at sikre

Bybefolkningens Forsyning med Mælk. Da Mælkenøden blev