KRISEN I 30’erne
Saa kom Krisen i 30’erne. Den kom til os som et Prisfald paa
vore vigtigste Eksportvarer, altsaa først og fremmest vore for
ædlede Landbrugsprodukter, Smør. Man kan læse Udviklingen
af Smørnoteringen: I 1927-29 havde Noteringen svinget om
kring 310-300 Øre pr. kg, 1930 var den 245, 1931 209 og 1934 var
den helt nede paa 161 Øre pr. kg. Det var et Slag, somvort Land
brug havde ondt ved at bære. Følgen blev da ogsaa en stærk
Støtte fra Statens Side. Som et Led i det saakaldte Kansler-
gadeforlig, der bl. a. sikrede Gennemførelsen af en dengang ene-
staaende Socialreform, fulgte ogsaa Kriselovgivning for Land
bruget. En Del af denne Kriselovgivning betød Eksporttilskud
til Varer, paa hvilke Priserne var faldet urimelig stærkt, som
f. Eks. Smør.
Tanken, der laa bag Smørordningen, var, at det egentlig var
urimeligt, at Faldet i Smørprisen i England skulde medføre, at
de danske Forbrugere skulde have Varerne billigere end hidtil
i en Periode, der var saa vanskelig for Landbruget. Efter Smør-
ordningen skulde der opkræves en Afgift paa alt Smør, der
solgtes her i Landet. Afgifterne indgik i en Smørfond og for
deltes herfra til Mejerierne, der senere fordelte Beløbene til
Landmændene i Forhold til den leverede Mælkemængde og
efter andre Kriterier. Det kunde befrygtes, at Folk vilde reagere
over for en saadan pludselig Forhøjelse af Prisen paa en Vare
som Smør ved at vende sig til Margarinen.
Landbrugets Indstilling over for Margarinen svinger med Kon
junkturerne. Er Prisen paa Smør i Udlandet høj, er de utilfredse
med, at Folk ikke vil spise Margarine, saa en større Del af Smør
produktionen kan sælges til Eksport. Men viser Priserne paa
Smør i Udlandet Tegn til Fald, vender de sig i Harme mod den
billige Margarine, der slaar Smørret ud paa Hjemmemarkedet,
6*
83




