88 / 167
fastsattes en Maksimumsgrænse for Fedtindhold i Ost. Den
fedeste Ostetype maatte kun indeholde 40 % Fedt i Tørstoffet.
Dette gav igen Stødet til, at Prismyndighederne greb regu
lerende ind overfor Osteprisen, først med et Prisstop og fra den
8. Februar 1941 med en egentlig Maksimalpris. Endvidere blev
det i Lighed med Ordningen fra første Verdenskrig paabudt, at
Storbyens Mælk skulde »standardiseres«, d. v. s. Fedtindholdet
skulde nedsættes.
Da Flødeforbruget var stigende, og da de tyske Myndigheder
under Forhandlingerne særlig pegede paa det store Flødefor
brug i Danmark, blev Fedtindholdet i den fedeste Fløde i For-
aaret 1943 yderligere nedsat til højst 15 %. Dette har dog
ikke haft nogen Betydning for Salget af Fløde, der fortsat har
været stigende.
Flødeprisen blev ikke som Prisen paa de øvrige Mælkesorter
nedsat ved Mælkeordningen, og det skyldtes, at det i Handels
ministeriets Bekendtgørelse var bestemt, at de Besparelser, der
opnaaedes ved Rationalisering for saa vidt angik Fløde, skulde
tilfalde Mælkeproducenterne, altsaa Landbruget, gennem en
særlig Flødeafgift, der betales til den saakaldte Smørkontin
genteringsfond, hvis Midler anvendes til Støtte af forskellige
Foretagender indenfor Mejeribruget.
FORBRUGET AF MEJERIPRODUKTER
UNDER DEN 2. VERDENSKRIG
Medens Smør under Krigen har været rationeret Vare, hvor der
ikke har været Mulighed for at udvide Forbruget, har Befolk
ningen kastet sig over de øvrige Mælkeprodukter.
Smørrationen har ligget mellem 12-18 kg om Aaret pro persona
eller svarende til det dobbelte af Forbruget forud for Krigen.
Det maa dog erindres, at en stor Del af Fedtforbruget før Krigen
dækkedes af Margarine.
86