82 / 167
disse Foranstaltninger kunde den fornødne Forsyning ikke
fremskaffes, der manglede daglig op til 30.000 Liter i den Ra
tion, der tilkom København.
Stormejerierne havde en haard Tid, de kunde ikke udnytte deres
Anlæg eller deres faste Arbejderstab, og det kan ogsaa ses af
Nedgangen i Nettofortjenesten. Til Gengæld var der ikke læn
gere nogen Risiko ved Returmælk. Spørgsmaalet eksisterede
praktisk talt ikke, for selv den Mælk, der var usælgelig til Kon
sum, blev hjembragt med lønnende Priser som teknisk Smør.
Navnlig Krigens sidste Aar og de første Efterkrigsaar blev de
vanskeligste for Mælkeforsyningen. Saa sent som den 23. No
vember 1918 maatte man skride til en Nedsættelse af Mælkens
Fedtindhold, der blev fastsat til 3 %. Dette vakte stor Harme,
idet man fra Sundhedsautoriteternes Side henviste til det ska
delige i at tillade den Slags »Forfalskning« af saa vigtigt et
Næringsmiddel. Først i Foraaret 1920 vendte man tilbage til de
tidligere Tilstande.
IMELLEM KRIGENE
Krigens ekstraordinære Krav havde medført Statsindgreb af
nærmest planøkonomisk Karakter. Disse Indgreb lettedes, saa
snart Tiderne paany blev normale. Men nogle af de Begreber,
Krigstiden havde skabt inden for Mælkeforsyningen, holdt sig,
saaledes f.Eks. »Suppleringsmælken«. Landmejerierne vedblev
med Organet »Sjællandske Mejeriers Mælkeudvalg« som Mel
lemled at levere Suppleringsmælk til de københavnske Engros-
mejerier. I de mælkefattige Tider af Aaret kniber det forMælke
kompagniernes faste Leverandører at skaffe den tilstrækkelige
Mælk, og man maa da ty til fjerntliggende Landmejerier. Nu
er ikke alene de sjællandske Mælkeleverandører inddraget —
ogsaa Landmænd paa Lolland-Falster og Fyn leverer til Kø-
80