77 / 167
vanskeligere, at ogsaa Smørmejerierne paa Landet fik Interesse
for Osten. I den første Tid var Osteproduktionen dog forbe
holdt Hjemmemarkedet, hvor den konkurrerede indført Ost ud.
KØBENHAVNERNE DRIKKER
MERE MÆLK
Den Stigning i Mælketilførslerne til Hovedstaden paa 50 %,
som er omtalt ovenfor, er betydelig større end Tilvæksten i
Befolkningen. Storkøbenhavn voksede i Tiden 1898 til 1914 med
30%. Mælkeforbruget er altsaa steget. Det hænger først og
fremmest sammen med, at Varens Kvalitet er blevet bedre.
Prisen paa Konsummælk er derimod ikke faldet, tværtimod,
den udviste en ikke ringe Stigning. Sødmælk i Flaske kostede
i 1901 16 Øre Potten, i 1914 var den 19 Øre pr. Potteflaske, de
andre Mælkesorter steg tilsvarende. Morsomt er det, naar man
ser Mælkepriserne, at konstatere den ganske ringe Forskel, der
er mellem Priserne paa Mælk i Løsmaal og i Flasker.
De Principper, som »Enigheden« byggede paa, og som efter
»Enigheden«s Start vandt Tilslutning i hele den københavnske
Mælkeforsyning, gik bl. a. ud paa, at Mælken skulde leveres
i Flasker. For at gøre denne hygiejniske Salgsmetode mere
populær, holdtes Prisforskellen paa Mælk i Løsmaal og i
Flasker ganske lav.
Prisen paa Konsummælk steg i Tiden fra Aarhundredskiftet
og op til første Verdenskrig med 20%. Det er vanskeligt at
fremføre noget Tal til direkte Sammenligning hermed. I vor
Tid vilde man se paa Detailpristallet og herud fra konstatere,
om Stigningen havde været større eller mindre end Stigningen
i Prisniveauet. Det var imidlertid først Verdenskrigens enorme
Tryk paa Priserne, der gav Stødet til Udarbejdelsen af et egent
ligt Detailpristal. Engrospristallet var fra 1897 til 1913 steget
75