95 / 167
vil man Gang paa Gang støde paa Ordet Mælk. Bl. a. betegnes
Kanaan som Landet, der flyder med Mælk og Honning. Dette
har Forskerne udlagt som et Udtryk for, at man allerede den
gang havde Hjorde af Smaakvæg.
Den Maade, Mælken omtales paa, tyder paa, at den som Næ
ringsmiddel er kendt som noget ganske almindeligt. Der tales
endog om en fastere Form for Mælk, hvilket antageligt har
været Ost. I hvert Tilfælde er Betegnelsen Ost ogsaa kendt fra
den Tid. Den anvendes bl. a. af Davids Fader, Isai.
Hvorledes den tekniske Fremstilling af Ost er foregaaet, ved
man ikke bestemt, men et Sted staar der, at »den, der trykker
Mælken, faar Oste derudaf«. Et andet Tegn paa, at Mejeri
bruget har været kendt fra tidligsteTid,har man i Beretningen
om, at Kong David med sit Folk fik »Smør af Faar og Ost af
Køer, fordi Folket var hungrigt og træt og tørstig i Ørkenen«.
Ogsaa vore danske Forfædre har givet sig af med Mejeribrug.
Alt tyder paa, at de i den ældre Stenalder har beskæftiget sig
med Kvægavl. Det har altsaa været 2-3000 Aar f. Kr. Fødsel.
Egentligt er det meget beskedent, hvad vi ved om Mejeribruget
i den forhistoriske Tid. Vi ved blot, at det har eksisteret, og at
Raastofferne hertil er blevet leveret af Faar, Geder og Køer.
Allerede i Vikingetiden kan man dog spore betydelige Frem
skridt paa Mejeribrugs-Omraadet. Denne Udvikling øges efter
Kristendommens Indførelse, og i sidste Del af Middelalderen
trænger Komælken særlig stærkt frem, i hvert Fald er det for
trinsvis den, der anvendes til Ostefremstillingen.
Noget større Mejeribrug er der imidlertid ikke Tale om. Alle
Gaarde fremstiller tilsyneladende kun, hvad der er nødvendig
til at dække deres eget Behov.
Egentlig er det vist Christian den Anden, der har Æren for at
Danmark for Alvor drev det til noget paa Mejeri-Omraadet.
Kongen vidste, hvad det vilde sige at spise godt. I hvert Fald
93