opdagede han hurtigt, at det danske Smør ikke var paa Højde
med det, der kunde faas visse Steder i Udlandet. Hans Mad
glæde resulterede i, at han »importerede« nogle hollandske
Bønder, som skulde være Eksperter i Mejeribrug. Det viste sig,
at Madglæde kan være af det gode. I hvert Fald betød Hollæn
dernes Ankomst en fuldkommen Omvæltning indenfor Mejeri
bruget. De fik Jord stillet til Raadighed paa Amager, og det
varede ikke længe, før de kunde møde med de første fine Resul
tater. Beretningerne fra dengang fortæller om den Frimodig
hed, der præger Amagers Enge og Græsmarker, hvilket resul
terer i, at Amagerboerne hver Torvedag kan drage til Køben
havn med store Mængder Smør, Mælk og Ost.
Forklaringen paa den hollandske Sukces i Danmark var, at de
hollandske Landmænd vidste, hvad de skulde putte i Kreatu
rerne for at faa første Klasses Varer igen. De vidste, at visse
Foderarter gav Afsmag i Mælken, og dermed i Smør og Ost, og
derfor sørgede de for, at dette Foder blev undgaaet. Det blev
Hollænderne, der organiserede det første virkelige Mejeribrug
i Danmark. De overlod al det indendørs Arbejde med Smør-
kærningen, og hvad dertil hørte, til Kvinderne, medens de selv
tog sig af Arbejdet med Kreaturerne.
Fra Begyndelsen var Begrebet Mejeri altid knyttet til de Gaar-
de, hvor Mælken produceredes. Senere opdagede man, at det
var meget mere fordelagtigt at oprette Samlemejerier, Meje
rier, der behandlede Mælken fra et større Antal Gaarde.
De ældste af Samlemejerierne var, selvom de betegnedes som
Fællesmejerier, private Foretagender, idet en Mand købte
Mælken for egen Regning og tog hele den Fortjeneste, der
kunde opnaas. Først senere kom de første Andelsmejerier, hvor
Mælkeleverandørerne var interesseret i Udbyttet. Det var Op
findelsen af den saakaldte kontinuerlige Mælkecentrifuge, der
gjorde det muligt at behandle de store Mælkemængder paa eet
94




