154 / 341
F Ø R V O L D E N E F A L D T
4 9 3
Budskabet om kong Frederik V I I ’s død paa Glyksborg Slot den 15. november 1863 vakte dyb
uro i hovedstaden, hvor rigsraadet netop to dage tidligere havde vedtaget novemberforfatningen,
der skilte Slesvig fra Holsten. I fakkelskær blev den folkekære konges lig ført gennem havnen til
Christiansborg. Træsnit i
111
. Tidende.
var konservativ helstatsmand, inderligt imod ejderpolitikken, fremmed over
for alt det, der rørte sig blandt borgerne - og det var ogsaa hans tronrettig-
heder, der stod i vejen for den skandinaviske union, som den nationalliberale
regering havde tumlet med i de foregaaende par aar.
Stemningen blev urolig, da det rygtedes, at Christian IX ikke vilde under
skrive den nye fællesforfatning, der forenede Danmark og Sønderjylland. Politi
direktør V . C r o n e meddelte kongens nære raadgiver C , N. David, at han
ikke kunde staa inde for roen i København, hvis kongen ikke snarest skrev
under. Der er næppe tvivl om, at Christian IX ’s kongemagt havde staaet paa
spil, hvis han havde sagt nej. 17. november rettede borgerrepræsentation og
magistrat en henvendelse til kongen om at skrive under. 18. november under
skrev Christian IX den fællesforfatning for Danmark og Sønderjylland, der
omsider brød med mange aars pinagtige og haabløse forhandlinger, men sam
tidig gav Preussen det ønskede paaskud til væbnet indblanding i det sønder
jyske spørgsmaal.
Dette betød dog ikke, at der var opstaaet et virkeligt tillidsforhold mellem