151 / 341
490
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
i vejret, end for jyderne. Alligevel sled den lange krig paa sindene; man var dybt
rystet over ulykken ved Eckernforde i i
84
g og - trods al sejrsglæde - over de
blodige tab ved Fredericia og Isted. De hjemvendende soldater blev baade i
84
g
og senere hilst med stormende begejstring; februar 1851 fejrede man hver afde
lings hjemkomst, i alt med 13 store fester - æresport ved Gammeltorv, faner og
guirlander og march fra Vesterport gennem Strøget ud til Slotsholmen, hvor
Bournonville havde arrangeret en festlig modtagelse med fællesspisning i ride
huset. Frederik V I I gav 8 okser til festen og gjorde sig glimrende som folkelig
konge. Han havde utvivlsomt stemningen med sig, naar han sagde, at saadan
en blodsudgydelse skulde han ikke have mere af. Men det var ogsaa ufornødent
efter de flestes mening; man havde jo sejret. Saa meget vanskeligere fik køben
havnerne ved at forstaa, hvad der skete de næste aar i dansk politik.
Rigsdagsvalg og nationalpolitik.
For mange københavnere gik det sikkert saaledes, at krigen overskyggede
den indre politik. Men da der kom vaabenstilstand i eftersommeren 1848 og
man samtidig forberedte valg til den grundlovgivende rigsforsamling, kom der
mere fart over tingene. De sociale spørgsmaal kom i forgrunden, hippodrom
partiet holdt store møder, og en del ventede, at København vilde gaa i radikal
retning ved valget. Men 5. oktober, da valget foregik, blev hippodrombevægelsen
helt slaaet. Det var ikke lykkedes at faa de brede lag til at bruge deres stemmeret
i større udstrækning; en række nationalliberale var valgt, men iøvrigt pegede
resultaterne nærmest i konservativ retning. Folk som Ørsted og Algreen-Ussing
var valgt med stor tilslutning. Vistnok havde de nationalliberale under krigs-
vanskelighederne sat en del af deres stemningspopularitet til; men mange haand-
værkere stemte sikkert paa konservative mænd for at værne deres lavsrettigheder.
Enevælden havde anbragt stænderforsamlingerne i provinsbyer. M ed libe
ralismens gennembrud blev København centrum; baade rigsforsamlingen og de
efterfølgende rigsdage mødtes ganske naturligt paa Christiansborg Slot.
Da junigrundloven blev underskrevet af Frederik V I I , var krigsforholdene
saaledes, at der ikke var megen feststemning noget sted, og først i december 1849
kunde man afholde det første rigsdagsvalg. De konservative klarede sig ogsaa
denne gang godt; David, der lige akkurat var blevet slaaet i i
848
, kom nu ind
med et pænt stemmetal. De nationalliberale udgjorde ikke noget virkeligt parti
og forstod ikke at organisere en valgkamp, men blandt de fremtrædende borger-
mænd, der blev valgt, maatte de fleste vel nærmest regnes til centrum. Hippo-