![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0112.jpg)
37 år i Københavns kommunes tjeneste
måtte da finde sted ved at medtage en konstrueret ferie- og fridags
sygelighed, hvorved man gik ud fra, at helbredstilstanden er den
samme på ferie- og fridage som på skoledage. Bauditz syntes ganske
vist at have nogen tvivl. »Lærerindernes helbred i ferierne er -
Gud
være lovet
- bedre, end man kunne frygte,« udbrød han med kraftig
betoning af de understregede ord. E t smil i øjenkrogen viste dog, at
det i øjeblikket snarere var forfatteren af »“Krøniker i Garnisonsbyen«,
der talte, end Københavns skoledirektør. Det endte da også med, at
der blev fuld enighed om, hvorledes det undervisende personales
skole-sygedage skulle omregnes til kalender-sygedage.
Hvad sygestatistikken angik var det for øvrigt kun kort tid, at jeg
havde med dens udarbejdelse at gøre. Det eneste naturlige var, at
kommunens statistiske kontor overtog den, og det skete da også efter få
års forløb. Da jeg langt senere kom ud i en polemik om mænds og
kvinders sygelighed, var det en stor fordel for mig, at grundlaget for
diskussionen var tal, som man i hvert fald ikke kunne gøre mig ansvar
lig for.
I foråret 1908 blev der nedsat et fællesudvalg (dvs. et udvalg, hvori
både magistratsmedlemmer og medlemmer af borgerrepræsentatio
nen har sæde) til behandling af kommunens lønninger. Staten havde
fået nye lønningslove både for de store civiletater og for lærere og
lærerinder, og det blev i den anledning nødvendigt at revidere hele
kommunens lønsystem. For dette udvalg blev jeg sekretær.
Samlingen af tjenestemændene i store hovedorganisationer var den
gang kun i sin vorden, og forhandlingsret begyndte først at blive
noget, man måtte regne med, da det første ministerium Zahle i 1910
havde givet sådan ret til stats-tjenestemænds-organisationer. Men an
dragender kunne kommunens organisationer - både store og små -
indsende, og det havde de i udstrakt grad benyttet sig af. En af mine
første opgaver blev at udarbejde en fortegnelse over alle disse mange
andragender med angivelse af, hvad deres imødekommelse ville koste.
Og så deltog jeg naturligvis i møderne, der var mange og strakte sig
over et halvt års tid. Her lærte jeg de ledende borgerrepræsentanter at
kende, både borgm. Jensens partifæller og de andre partiers folk.
Leder af de konservative var overretssagfører Carl Becker. Han bad
mig en dag komme over til sig på sit kontor, fordi der var forskellige
10*
111