119 / 199
37 år i Københavns kommunes tjeneste
for hans evne. Det bidrog naturligvis til at øge hans tilbøjelighed til at
arbejde for personalevæsenets centralisering under magistratens
2
.
afdeling, og det gode samarbejde, som han og jeg havde haft under
udarbejdelsen af overgangsforslaget, var vel nok oprindelsen til hans
ønske om, at jeg skulle være den ledende embedsmand på dette om
råde. For øvrigt var vort gode forhold engang i begyndelsen nær ved
at sprænges. Nørregaard havde gjort en indstilling og i en samtale lagt
mig på sinde at støtte den, vel også fået det indtryk, at han havde
overbevist mig. En nærmere overvejelse bragte mig imidlertid til en
anden opfattelse, så min indstilling kom til at afvige fra hans, og for
skellige omstændigheder bevirkede, at underretningen herom kom
ham så sent i hænde, at afgørelsen allerede var truffen. Over dette
blev han meget vred, og det varede en tid, inden vi på ny kom på tale
fod. Men interessefællesskabet mellem os var så stort, at han snart til
gav eller glemte; i virkeligheden var han jo også interesseret i, at jeg
ikke efterhånden skulle få den etikette hæftet på mig, at jeg kun var
Nørregaards talerør. Det gamle og af mig meget værdsatte forhold
blev genoprettet.
Bevægelsen gik utvivlsomt i den af Nørregaard - og også af mig - øn
skede retning. Da Schaarups stilling fra 1/12 1911 ændredes til en kon
torchefstilling, blev jeg samtidig forfremmet til ekspeditionssekretær.
Og den 19/12 1911 udsendtes et cirkulære om, at den samlede magi
strat, for at fremme ensartethed i behandlingen af sager angående tje-
nestemænds rettigheder og forpligtelser overfor kommunen, havde
besluttet, at der, når et spørgsmåls besvarelse ikke i og for sig er utvivl
som eller dog en simpel følge af tidligere afgørelser i analoge tilfælde,
vil være at foretage henvendelse til magistratens
2
. afdeling, for at
denne afdeling kan udtale sig om sagen og, såfremt denne er af betyd
ning udover det enkelte tilfælde, forelægge den for den samlede magi
strat. Dette var ikke til at tage fejl af.
Det var den samlede magistrat, som var udnævnende myndighed
for overordnede tjenestemænd, og beskikkelsesbrevene for Schaarup
som kontorchef og for mig som ekspeditionssekretær var underskrevne
af overpræsidenten, borgmestrene og vist også rådmændene. Jeg ville
gerne aflægge takkebesøg hos overpræsidenten og de tre fremmede
borgmestre, men så måtte Schaarup jo først gøre det samme, og al den
117