HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

samme måde som Frederiksberg, ville der blive sparet over 4000 tjene-

stemænd og 5 å 6 millioner kroner i lønningsudgifter.

Der udviklede sig nu en diskussion imellem de to herrer, først ved

taler i hver sin kommunes offentlige møder og derefter ved artikler i

Berlingske Tidende; det varede ved helt ind på foråret 1914. Borgm.

Jensen tilbageviste påstanden om den forskellige administrationsmåde

som den væsentlige grund til den økonomiske forskel mellem de to

kommuner; det større personaleantal i København havde sin fulde

forklaring i, at København havde en række opgaver, som Frederiks

berg ikke havde, og i at opgaverne i København i mange tilfælde var

mere omfattende end på Frederiksberg (sporvejskørselen således 8

gange så stor, hvor folketallet kun var 5 gange), samt endelig i, at Kø

benhavn i en række tilfælde løste opgaverne ved egne folk, hvor Fre

deriksberg brugte fremmede. Det afgørende var, som han havde sagt,

at befolkningens forskellige økonomiske fordeling nødvendigvis gjorde

udgifterne større og indtægterne mindre i København. Dette var uret

færdigt, fordi Frederiksberg ikke er en selvstændig by, men et udsnit

af København.

Direktør Westergaard brugte i denne diskussion en taktik, som også

senere blev fulgt fra Frederiksberg. Når det begyndte at knibe, fordi

det var ved at blive åbenbart, at det fra Frederiksbergs side fremførte

argument ikke kunne holde, rykkede han straks frem med et nyt argu

ment i en ny stor opstilling, som det krævede et stort arbejde at sætte

sig ind i. Når han blev trængt ind i en krog med hensyn til den umulige

påstand om, hvad der kunne spares ved at dele København i 5 kom

muner og styre dem på frederikbergsk måde, kom han med en lang

kritik af borgm. Jensens udgiftssammenstillinger, de skulle være fore

taget på en hel anden måde. Når det derefter var ved at blive klarlagt,

at enhver rigtig sammenstilling førte til, at København uforskyldt

havde meget større udgifter end Frederiksberg, sprang han over på

indtægterne; København havde indtægtsmuligheder, som Frederiks

berg ikke havde. Og inden man var bleven færdig med at udrede dette,

var folk bleven dødtrætte af diskussionen og tilbøjelig til at lægge den

til side med det indtryk, at begge parter fægtede bravt, og at der vel

kunne være ret på begge sider.

Kommunaldirektør Westergaard var en meget dygtig og gennem-

retsindet mand, som jeg igennem mange års samarbejde og mod

Vilhelm Jespersen

122