123 / 199
37 år i Københavns kommunes tjeneste
sagerne; de forløbne års arbejde med juridisk stof af forskellig art og
samarbejdet med hjælpsomme juridiske kolleger havde været mig en
god skole. Hvis magistraten ville beholde mig ved det arbejde, fandt
jeg ingen grund til selv at søge at blive fri for det.
Det ville magistraten. Og så døde spørgsmålet om juridiske kvalifi
kationer forholdsvis hurtig hen. Det var ubehageligt, mens det stod
på, men det efterlod ingen nag. Buhi og jeg kom senere i udmærket
kollegialt samarbejde; Krause forlod kommunens tjeneste og Kommu
nalforeningen, og med Kaarøe (den senere rådhusforvalter), der efter
Krause blev den ledende mand i Kommunalforeningen, fik jeg et end
også meget venskabeligt forhold. De juridiske sekretariatstjeneste-
mænd rundt i kommunen var fremdeles hjælpsomme mod mig. Og
når borgm. Dybdal på sine gamle dage som pensioneret politidirektør
gik eftermiddagstur i Østre Anlæg og der så mig komme på vej hjem
fra rådhuset, kunne han blive stående ved et vejkryds og vente på mig
for at trykke min hånd og tale lidt om de gode gamle dage.
Fortsat arbejde med lønsager og lønkontorets tilblivelse
I efteråret 1913 kom jeg for første gang i berøring med spørgsmålet
København-Frederiksberg. Det gik sådan til:
Borgm. Jensen fremhævede i sin budgettale det uretfærdige i for
holdet. Ved tilfældets gunst og Frederiksbergs egne bestræbelser
havde det maget sig så, at Frederiksberg, der ret beset var en del af
København, fortrinsvis var bleven bosted for en mere velhavende del
af befolkningen, med det resultat, at kommunen fik færre sociale ud
gifter og større skatteindtægter ved lige høj skatteudskrivning. Kom
munaldirektør Westergaard på Frederiksberg svarede i næste møde i
Frederiksberg kommunalbestyrelse, at borgm. Jensen tog fejl; forskel
len mellem de to kommuner beroede væsentlig på forskellig admini
strationsmåde: den yderst centraliserede, leddelte og bureaukratiske i
København, den friere, privatmæssige, mere bevægelige og sammen
glidende administrationsmåde på Frederiksberg. Frederiksberg havde,
beregnet i forhold til indbyggerantallet, et langt mindre personale og
meget lavere lønningsudgifter end København. Hvis København blev
delt i 5 kommuner af Frederiksbergs størrelse, og disse blev styret på
li
121