128 / 199
Jeg skrev i 1914 en lille artikel om denne undersøgelse og fik den op
taget i Nationaløkonomisk Tidsskrift. Desuden arbejdede jeg siden
med stoffet. Stigningen i pensionsudgifterne var ikke noget særligt for
skolevæsenet; den var almindelig for alle kommunens institutioner og
havde sin årsag i den vækst, der i den foregående tid havde fundet sted
i kommunens hele virksomhed. Pensionen kommer jo bagefter; den
nuværende pensionsudgift svarer ikke til den nuværende lønudgift,
men til en tidligere tids. Den øjeblikkelige pensionsudgift udgjorde
dengang 12-1300.000 kr.: mine beregninger viste, at den løbende
pensionsudgift, der svarede til den øjeblikkelige lønningsudgift, måtte
anslås til 7 millioner kroner. Stigningen måtte altså påregnes at ville
vedvare, indtil dette beløb var nået; og hvis lønningsudgiften steg ud
over sin øjeblikkelige størrelse - hvad der var al sandsynlighed for -
ville pensionsudgiften yderligere stige tilsvarende ud over de 7 millio
ner kroner. Dette var, set i forhold til budgettets øvrige poster foruro
ligende, ja man kunne godt sige forfærdende. Som modforanstaltning
foreslog jeg at gå over til at henlægge 10 % af den løbende lønudgift til
en pensionsfond; takket være de påløbende renter i tiden, inden det
nuværende personale blev pensioneret, skulle det være tilstrækkeligt
til, at pensionerne kunne afholdes deraf. På den måde slap kommunen
med en årlig pensionsudgift på 10% af 23 millioner kroner, altså
2.300.000 kr., i stedet for 7 millioner kroner. Men det forudsatte, at
der også i den foregående tid var henlagt 10 %, hvilket jo ikke havde
været tilfældet; ved overgang til det nye system måtte man derfor
regne med en pensionsgæld, der skulle forrentes og amortiseres; ud
giften ville derfor ikke blive 2,3 millioner kroner, men 4 millioner
kroner. Alle disse tal var naturligvis kun omtrentlige, men jeg syntes,
jeg havde ganske godt grundlag for dem; de 10% , som jeg havde
overtaget fra Jens Warming, havde jeg fået bestyrket ved en opstilling
på grundlag af tariffen for Statsanstalten for Livsforsikring.
Alt dette forelagde jeg for borgm. Jensen. Hans indstilling over for
det var delt. Som finansmand måtte det fremkomne naturligvis give
ham ængstelse for fremtiden og lyst til at foretage noget. Som social
demokratisk politiker havde han en forhåndsuvilje imod at afholde
pensionerne af en fond; det mindede for meget om de konservatives
ønsker om at lade den almindelige alderdomsunderstøttelse afholde af
henlagte midler og - vel at mærke - begrænse af henlæggelsens stør
Vilhelm Jespersen
126