127 / 199
37 år i Københavns kommunes tjeneste
gende til at købe Landmandsbankaktier; det kunne der i hvert fald
ikke være nogen risiko ved! Heldigvis lod jeg mig ikke friste.
Det var ikke nogen rar tid. For mig kom hertil yderligere, at der
blev dødvande i mit arbejdsområde. Ikke sådan, at jeg blev arbejds
løs; rutinearbejde var der altid nok af. Men nye spørgsmål kom ikke
frem; det var på helt andre områder, at tidens interesse og aktivitet lå.
Det medførte imidlertid det gode, at jeg fik tid til at fordybe mig i for
skelligt, som jeg tidligere kun løseligt havde kunnet beskæftige mig
med.
Mens min fætter Jens Warming i sine yngre dage var kontorchef i Sta
tistisk Departement, havde Marcus Rubin bedt ham om at foretage en
opgørelse over pensionens gennemsnitlige værdi, dvs. beregning over,
hvor mange procent lønnen skulle forøges, hvis tjenestemændene uden
indtægtstab selv skulle betale præmier til livrenter og overlevelses-
renter af samme størrelse som pension og enkepension. Man havde
ikke dengang pensionsforsikringer o .l. som nu; ellers havde Rubin
naturligvis spurgt et forsikringsinstitut. Nu måtte Jens Warming fore
tage en undersøgelse på mere primitiv måde; det gjorde han og kom til
det resultat, at 10% af lønnen omtrent kunne passe som gennemsnit.
Herom fortalte han mig, og han gav mig tillige et lille hæfte, hvori
Dr. Iversen, den senere direktør for Statens Livsforsikringsanstalt, gav
anvisning på, hvorledes man på videnskabelig forsvarlig måde kunne
opgøre pensionshyppighed og dødelighed for grupper af personale.
Dette interesserede mig i høj grad, og jeg gav mig i kast med at fore
tage beregning for Københavns kommunes lærere og lærerinder, om
hvis forhold der forelå et forholdsvis let tilgængeligt materiale. Ved
denne undersøgelse, der omfattede 25 år, viste det sig, at lærerinder
nes pensionshyppighed i de afgørende aldersklasser var mere end dob
belt så stor som lærernes, medens der for dødeligheden var omtrent
ligestilling i de yngre aldersklasser og overvægt på mændenes side i de
ældre år. En undersøgelse af de faktiske pensionsudgifter viste ganske
tilsvarende resultat; når man tog hensyn til forskel i antal og lønhøjde,
var udgiften til lærerindepensioner mere end dobbelt så stor som ud
giften til læreres egenpension og noget større end summen af lærernes
egenpension og enkepensionen. I øvrigt viste udgiftstallene for begge
køn en stærk stigning fra femår til femår.
125