166 / 199
munens tjeneste, må jeg prøve at give et rids af borgmester Jensen,
som jeg har kendt ham, og at fortælle om, hvad jeg kender til borg
mesterskiftet.
Borgmester Jensen som jeg har kendt ham
Første gang, jeg stedtes for borgmester Jensen, var, da jeg i 1906
mødte op som ansøger til den ledige stilling i hovedbogholderiet. Efter
mine samtaler med kaptajn Jessen måtte jeg antage, at sagen var af
gjort i realiteten; men en ansøgningsvisit var naturligvis nødvendig.
Jeg havde ventet lidt imødekommenhed, måske lidt interesserthed
over for dette fænomen: en teolog, der var bleven filantrop og som nu
ville overflyttes til finanserne. Men han var tavs og ganske uden
spørgsmål; hvad der skulle siges, måtte jeg selv besørge altsammen.
Og da jeg gik, havde borgmesteren måske nok fået et indtryk af, hvor
dan jeg var, men af sit eget havde han ikke givet det mindste til kende;
jeg måtte næsten tvivle om, at ansættelsessagen lå sikkert, som kaptaj
nen sagde. Senere, da jeg lærte borgmesteren at kende, forstod jeg, at
dette var hans normale holdning over for det nye: tilbageholdende,
afventende, uforbindende. Først når sagen var oplyst og tiden moden,
tog han selv ordet.
Næste gang, jeg var hos ham, var et par måneder efter min ansæt
telse. Det stod i forbindelse med den ulykkelige regnskabsfejl på
Vi
million kroner; jeg skulle blot tælle nogle tal sammen for borgmeste
ren og kaptajnen, der begge var blevet nervøse over sagen. Det har jeg
foran fortalt om.
Men kort efter denne episode var det, at borgmesteren første gang
gav mig sager til behandling. Og dermed begyndte et samarbejde, der
varede gennem 18 år og efterhånden bragte mig i næsten daglig for
bindelse med borgmesteren. Jeg mødte til referat hos ham; jeg deltog i
møder sammen med ham; efter at jeg i 1914 var bleven hans sekretær i
bestyrelsen for Flakkebjerg og Landerupgaard, rejste jeg også en del
med ham. Jeg har set ham forfra og bagfra, i medgang og i modgang, i
arbejde og i fest; og jeg kan bevidne, at han var en gennemretsindig
mand. Og han var en fremragende dygtighed. Jeg vil gerne prøve på
gennem nogle meddelelser om mine erindringer om ham at give et
bidrag til belysning af hans person.
Vilhelm Jespersen
164