163 / 199
37 år i Københavns kommunes tjeneste
af lønnen, hvilket svarede til ca. 300.000 kr. årlig. Dette meddelte jeg
borgmester Kaper med alt fornødent forbehold.
Men for at undgå misforståelse og for at give også andre lejlighed til
at se og bedømme, hvordan jeg kom til tallene, sendte jeg en redegø
relse til de københavnske læreres og lærerinders organ »Københavns
Kommuneskole«, der optog den i januar 1922. Den var alt andet end
agitatorisk skrevet. Med velberåd hu afholdt jeg mig ganske fra at
skrive om ligeløn; jeg holdt mig alene til tallene og deres tilvejebrin
gelse og fremhævede herunder også gentagende deres omtrentlige ka
rakter. I et af de følgende numre fremkom der imidlertid en harm
dirrende protest, skreven på Københavns kommunelærerindeforenings
foranstaltning af frk. Thora Pedersen, der så vidt jeg husker var lærer
inde i Aalborg. Hun huggede løs på min artikel, både helheden og
enkeltheder og sluttede med følgende salut: »Det (min artikel) er ikke
en uhildet embedsmands neutrale redegørelse, men en mands for
tvivlede forsøg på gennem et slet underbygget skøn og ud fra et forud
indtaget standpunkt at nå til et givet facit.« I mit svar kunne jeg ikke
dy mig for at minde om en nylig offentliggjort ministeriel næse til en
embedsmand, der havde fremsat udtalelser, som retorsionsvis kunne
vendes mod ham selv. Hendes indvendinger gennemgik jeg, og der var
meget lidt, jeg kunne indrømme berettigelsen af. Hun svarede endnu
en gang og fastholdt sit. Dermed døde sagen hen i første omgang.
Fire år senere fik jeg på ny anmodning fra borgmester Kaper om
oplysninger, denne gang til brug ved et foredrag, han skulle holde i
Kommunal Assistentforening. De oplysninger, jeg gav ham, offentlig
gjorde jeg ligesom sidst i den pågældende organisations medlemsblad,
hvilket her var »Absalon«. For sygeforsømmelsernes vedkommende
undlod jeg nu at udtale mig om den økonomiske betydning og holdt
mig alene til sygedagsantallene, der som regel var 50% å 100% større
for kvinderne end for mændene; for pensionernes vedkommende
havde jeg kun materiale for lærere og lærerinder; også for dem af
holdt jeg mig'fra at nævne beløb og nøjedes med at oplyse pensioni
sternes antal, fordelt på lærere, lærerenker og lærerinder, idet jeg dog
tillige - efter en tyk streg - anførte de omregnede tal, man kom til, når
man på den ene side lagde antallene af pensionerede lærere og lærer
enker sammen efter at have reduceret de sidstes antal med 50% , fordi
enkepensionen normalt er halv så stor som egenpensionen, og på den
161